Skip to content
Tag med på kursus i folkemusik og lær at sætte lyd til melodien

Workshop i folkemusik

Har du interesse i nordisk, traditionel musik, og spiller du et instrument? Så kom til workshop i folkemusik med violinisten og folkemusikeren Anton Skårup Møller.

Til workshoppen skal vi lære forskellige melodier fra Danmark og resten af Norden og frem for alt have det sjovt med at spille dem sammen. Hvordan får man en melodi til at svinge rigtig godt sammen, og hvordan kan man — med forholdsvist simple virkemidler — gøre et arrangement spændende og sjovt at spille og lytte til?

Værd at vide
Denne workshop henvender sig fortrinsvist til instrumentalister, der har en vis sikkerhed på deres instrument og kender lidt til genren. Alle instrumenter og aldersgrupper er velkomne, men workshoppen henvender sig primært til akustisk baserede instrumenter, så spiller du et instrument, der behøver forstærkning, bedes du selv medbringe alt udstyr.

Har du spørgsmål, besvarer vi dem altid gerne på tlf. 5665 5322 eller e-mail kogebugt@fof.dk.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 22.03.2025 11:00-16:00 Den Hvide By, Køge Anton Skårup Møller
Underviser

Anton Skårup Møller

Uddannelse
Anton Skårup Møller er uddannet violinist fra folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Med en baggrund i den danske spillemandstradition er han velbevandret i, hvordan folkemusikken lyder herhjemme, men har også et bredt udsyn, da han under sin studietid tog udvekslingsophold på Sibelius Akademiet i Helsinki, Finland og på Högskolan for Scen och Musik i Göteborg, Sverige.

Undervisererfaring
Ud over sin store viden om forskellige folkemusiktraditioner i Norden har han opbygget en undervisningserfaring og forstår at formidle på tværs af instrumentgrupper.