Find ro midt i kaos. Oplev blodet strømme i hele kroppen. Oplev effekten af en dyb vejrtrækning. Få kontakt til kropsdele du aldrig har skænket en tanke. Få idéer til nye kropslige bevægemønstre i hverdagen. Få idéer til øvelser på farten.
Med en afslappet og humoristisk indgangsvinkel vil vi lade kroppen bevæge sig ud i mere og mindre krævende stillinger og gennem rolige bevægelser kombineret med åndedrættet styrke og strække kroppens led og muskler. Vi vil ende sessionen i en dyb afspænding mange beskriver som absolut salighed første gang de oplever det.
Yoga er særdeles stressforløsende og giver energi og psykisk velvære.
Med regelmæssig træning opnås bl.a.: smidiggørelse af led, bedre balance, kredsløb og kropsholdning.
Værd at vide
Medbring løstsiddende tøj.
Øvelserne tilpasses altid deltagernes erfaringsgrundlag og behov.
Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.