Skip to content
Hensyntagende Yoga for alle niveauer, Hensyntagende Yoga hos FOF Køge Bugt

3 dages Yin Yoga

3 dages Yin Yoga

Tag med til 3 dages intens og nærende Yin Yoga retreat, hvor du synker ned og ind i dig selv.

Ved hjælp af en dybdegående yin yoga, spændende og relevant teoretisk viden om yin yogaen som praksis, vil vi skabe mere frihed og plads i kroppen og dermed mere fristed og plads i sindet. 

Dagene tilrettelægges med forskelligt grundfokus, således at vi på 1. dag fokuserer på yin yogaens grundstillinger og teknik. Vi arbejder i simple stillinger, der løsner op omkring hofter, bækken, nakke og skuldre – og ikke mindst omkring tæerne. 

På 2. dag, går vi i dybden med de fysiologiske og psykiske fordele ved yin yoga og ser nærmere på hvordan yin yoga er i stand til at forebygge skader og understøtte kroppens fordøjelse, udrensning og søvn, som er vitale for et langt og sundt liv i harmonisk balance. På sidste dag arbejder vi med de dybe og rolige stillinger, som afhjælper stress, angst og depression, og skaber en dyb grounding, som giver plads og ro.

Retreatet er for alle, uanset erfaring og alder.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Filtrér