Ønsker du mere smidighed og større mobilitet efter træning eller fitness? Eller måske ønsker du at lære at trække vejret bedre eller bare gøre noget for dig selv. Workshoppen er især god til dig som f.eks. er stressramt og har brug for at genopbygge og oplade nervesystemet.
Yin Yoga virker beroligende og lader kroppen finde ind i en dyb oplevelse af indre ro, nærende velvære og efterfølgende energi. Vi holder de liggende og siddende stillinger med afslappede muskler i 3-6 min. for effekt i bindevævet der påvirkes til bedre smidighed, harmoni og frihed for fysisk og psykisk stress. Yin Yoga berører desuden kroppens meridianbaner, som betyder et større flow af energi, både fysisk og mentalt.
Du opnår derfor øget udrensning, forbedret fordøjelse, søvnrytme, humør og dit overskud påvirkes i en positiv retning. Med åndedrættet som omdrejningspunkt, vil du lære at lytte bedre til dig selv og din krops signaler.
Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.