Skip to content
Giv dig selv en velfortjent pause med restorativ yoga og gør noget godt for din krop

Kropsterapeutisk Yoga med Restorativ Afspænding - workshop

Kom med på denne workshop i Kropsterapeutisk Yoga med Restorativ afspænding, og mærk dig selv på et dybere plan igennem din krop.

Kropsterapeutisk Yoga er en langsom og nærværende form for yoga, som åbner krop og sind på en balanceret måde i samarbejde med dit åndedræt. Igennem bløde, nærværende bevægelser og bevidst vejrtrækning kan Kropsterapeutisk Yoga hjælpe dig med at mærke, hvem du virkelig er og slippe det der står i vejen for at du kan være dén du er.

Restorativ Yoga er ikke-aktiv yoga. Det er yoga i hvile med fokus på at skabe mest muligt ro og rum til restitution for krop, sind og sjæl. Igennem blide, støttede ryg-, side- eller maveliggende stillinger, kan Restorativ Yoga hjælpe dig med at berolige dit nervesystem og genoprette din fysiske, mentale og emotionelle balance indefra og ud.

På denne workshop kombinerer vi Kropsterapeutisk & Restorativ Yoga. Vi starter med at åbne til åndedrættet, fortsætter med Kropsterapeutisk Yoga og slutter af med en guidet Restorativ afspænding.

Værd at vide
Deltagelse kræver intet forudgående kendskab til Yoga og alle er velkomne. Vær dog opmærksom på at undervisningen er hensyntagende, hvilket betyder du skal underskrive en erklæring om behov for hensyntagende og skånsom undervisning. På den måde kan undervisningen tilpasses dine individuelle behov.

Udstyr: På workshoppen har vi adgang til al det udstyr, vi skal bruge i undervisningen. Du må dog meget gerne medbringe et blødt, aflangt tørklæde, et par varme sokker og måske en ekstra trøje, da din krops temperatur kan falde lidt under dyb afspænding.

Efter workshoppen kan du fortsætte med en ugentlig Restorativ eller kropsterapeutisk yoga pause på ét af Evelys ugentlige hold i Roskilde.

Har du spørgsmål, besvarer vi dem altid gerne på tlf. 5665 5322 eller e-mail kogebugt@fof.dk.

Information

  • Dato 02.03.2025-02.03.2025
  • Adresse Kildegården - Idrættens hus
    Kildegården 1
    4000 Roskilde
  • Lokale Bevægelsessal 1B (1. sal)
  • Bemærkninger Deltagelse på dette hold kræver, at du underskriver en erklæring om behov for hensyntagende og individuel undervisning. Du må dog meget gerne medbringe et blødt, aflangt tørklæde, et par varme sokker og måske en ekstra trøje, da din krops temperatur kan falde lidt under dyb afspænding. Efter workshoppen kan du fortsætte med en ugentlig Restorativ eller kropsterapeutisk pause på ét af Evelys ugentlige hold i Roskilde.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 02.03.2025 11:15-13:15 Kildegården - Idrættens hus Evely Thaysen
Evely Thaysen, bevægeunderviser ved FOF Køge Bugt
Underviser

Evely Thaysen

Uddannelse:

Evely har over 10 års undervisningserfaring i krop og bevægelse med afsæt i en række forskellige uddannelser som bl.a. pilatesinstruktør, kropsterapeut, Yoga Nidra instruktør, restorativ yogalærer og kropsterapeutisk yogalærer. 

Undervisererfaring:
Evely underviser på mindre hold med ro og rum til fordybelse for den enkelte.

Andre faglige kvalifikationer:
For Evely er alle kroppe unikke og har brug for noget forskelligt, og som din underviser er hun derfor særligt optaget af de små justeringer, der skaber den store forskel for dig og din krop.

Selvudvikling i samklang med krop og sjæl er omdrejningspunktet i hendes undervisning og virke.