Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.

Yin Yoga hos FOF Køge Bugt

Yin Yoga

Yin Yoga

I Yin er langsomhed, fordybelse og nærvær kodeordene. I en tid hvor vi hele tiden løber stærkere, finder du her et selvomsorgsfuldt rum, hvor du kan stresse af, berolige nervesystemet og styrke kontakten til din krop - gennem dejlige yin-sekvenser krydret med mindfulness meditationer.

I yin yogaen primært ligger eller sidder du i stillinger, der strækker dit bindevæv. Du er i ro i hver stilling i 3-7 minutter. Efterhånden som kroppen finder ro og slapper af, vil du mærke blødheden indfinde sig – i din krop og i dit sind. I denne præstationsfrie zone kommer du, som du er, med alt hvad du er. Her handler det ikke om at se ud på en bestemt måde. Vi er alle skabt forskelligt, så du skal være i stillingen på en måde, hvor stillingen passer til dig, din krop og din dagsform. Der er intet facit. Du vil gå herfra med en følelse af at være genopladet.

Værd at vide
Yin betegnes som det feminine, rolige og kølige. Det kan derfor være en god idé at medbringe et par lune sokker og trøje udover at have behageligt tøj på.

Du er velkommen til at kontakte underviseren, hvis du har spørgsmål.

Filtrér