Folketinget er også et kunstmuseum af høj kvalitet med vægge prydet af malerier, keramiske kunstværker, vævede vægtapeter og freskoer udført af landets ypperste kunstnere, fra P.S. Krøyer til Per Kirkeby. Under rundvisningen besøger vi den gamle Landstingssal, værelset hvor Udenrigspolitisk Nævn holder møder, Folketingssalen, enkelte partilokaler og Proviantgården. Proviantgården, et arkitektonisk mesterværk fra Chr. IV's tid, er restaureret og udsmykket med Bjørn Nørgaards glasblomst og smukt trægulv samt værker af Lars Ravn og Hans Christian Rylander.
Værd at vide
Turen er ikke egnet for gangbesværede.
Mødested: Folketingets besøgsindgang ved den store trappe i Rigsdagsgården, Christiansborg. Bemærk mødetiden er ca. 15 før rundvisningens start, grundet obligatorisk sikkerhedstjek.
Prisen er inklusiv omvisning og dagens ret i Snapstinget, dog ekskl. drikkevarer.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.