Med den nye metro M4 fra hovedbanegården til det gamle Sydhavn står København nu med 44 stationer og næsten 50 km metro.
De fem nye stationer er som noget nyt blevet skabt i samarbejde med fem anerkendte samtidskunstnere, hvorved metroen endelig byder rigtig kunst indenfor på rejsen under jorden. Med mere end én million passagerer pr. år pr. station vil disse kunstinstallationer med andre ord blive set af flere mennesker end værker udstillet på de allerstørste museer.
Det vigtigste er måske nok, at der nu er skabt direkte forbindelse mellem Indre By og det oversete bykvarter i det gamle Sydhavn, som i et århundrede tålmodigt har ventet på at blive forbundet med moderbyens puls.
Værd at vide
Vi mødes i hallen under uret på Hovedbanegården, hvorefter vi stopper ved alle fem stationer ud mod København Syd. Vi ser på såvel kunstinstallationer som på byrummene ovenfor.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 20.03.2025 | 17:00-19:00 | Se bemærkninger | Frederik Lindskov |
Uddannelse:
Frederik Lindskov er cand.mag i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet samt uddannet billedkunstner fra Spektrum og H.C. Høyers Malerskole.
Frederiks særlige evne er at kombinere filosofi og kunsthistorie med en praktisk indsigt, således at stoffet bliver levende og let forståeligt. Han har arbejdet som tekstforfatter på reklamebureau og har som produktudvikler en hel stribe patenter bag mig. Og hans største fortrin formidlingsmæssigt er således en grundlæggende forståelse af alle trin ved kunstnerisk skabelse - fra idé og formgivning til udførelse og implementering.
Undervisererfaring:
Frederik har arbejdet som professionel omviser og foredragsholder i 15 år, og hans kunder er alt fra virksomheder og foreninger til aftenskoler såsom FOF Køge Bugt og FOF Egedal.
Andre faglige kvalifikationer:
Som billedkunstner har han en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt af flere danske asylcentre, bl.a. Avnstrup, og har udstillet i ind- og udland og er tidligere bestyrelsesformand for Kunstnernes Efterårsudstilling.