Skip to content
Nordhavn, Byvandring med FOF Køge Bugt

Nordhavn - se Danmarks største træbyggeri og BIG's nye hovedsæde

Nordhavn - se Danmarks største træbyggeri og BIG's nye hovedsæde

I mere end 100 år var det store, forblæste nordhavnsområde indhegnet og utilgængeligt for alle andre end havnens ansatte. Nu er alt forandret. Den vildeste bydel i København hedder Nordhavn!

Nordø er Nordhavns nyeste tilføjelse og står til at blive bydelens mest eksklusive kvarter, hvilket siger ikke så lidt, når Nordhavn i forvejen er Danmarks dyreste byområde.

Kom med på en gåtur ved vandet og oplev nyskabende dansk arkitektur på stribe. Vi starter ved Nordhavn St. og passerer Charlottehaven og tårnet med hotellejligheder tegnet af Lundgaard & Tranberg. Vi hører om Nordhavns nye metrostation og ser på PFA, Riffelsyndikatet, Paustian, Svanemølleværket, Tumlingerne, Østre Landsret, Comwell, CIS og containerhavnen CMP.

Vi går forbi Danmarks største p-anlæg under Kronløbsøen og besøger Konditaget Lüders og den nye ‘havbunds’-park nedenfor. Vi ser de ombyggede cementsiloer, Portland Towers, FN-Byen, The Silo og det nye kollegie UMEUS.
Vi runder af med besøg på Nordø, som utvivlsomt bliver Nordhavns nye stjerne med det spektakulære byggeri »Spidsen« af Cobe der rejser sig hele 62 m og rummer Danmarks største indendørs atrium. Nordhavn er blevet symbolet på dansk arkitekturs nye guldalder.

Værd at vide
Turen er 3-4 km og foregår i normalt gangtempo.

Vi mødes ved hovedindgangen til Nordhavn S-station, Østbanegade, 2100 Kbh. Ø
Vi slutter ved Nordø, 2150 Nordhavn.

 

Filtrér