Skip to content
clay museum lerets magi

CLAY Keramikmuseum - rundvisning inkl. frokost

CLAY Keramikmuseum - rundvisning inkl. frokost

Lerets Magi: En inspirerende dag på CLAY Keramikmuseum og Keramikrute.

Tag med os på en spændende dagstur til CLAY Keramikmuseum i Middelfart, hvor du kan opleve keramikkunst i verdensklasse. Dagen er fyldt med kultur, historie og smukke omgivelser.

Dagens program:

Afgang: Vi begynder dagen med en behagelig bustur til CLAY Keramikmuseum.
Afgang kl. 8.00 fra Ølby Station og kl. 8.30 fra Ringsted Station (syd).

Guidet tur på CLAY Keramikmuseum: Ved ankomsten til museet bliver vi modtaget af en guide, der vil tage os med på en rundvisning gennem museets imponerende samling af dansk og international keramisk kunst – den største af sin slags i Norden. Guiden vil dele fascinerende fortællinger om værkerne og keramikkens historie.

Frokost: Efter rundvisningen nyder vi en lækker frokost i museets café med udsigt over Lillebælt. Frokosten består af en CLAY-tallerken (drikkevarer bestilles separat).

Keramikruten på egen hånd: Herefter kan du på egen hånd udforske den 2,3 km lange Keramikrute, som fører dig gennem Middelfart og præsenterer spændende keramiske skulpturer. Undervejs kan du scanne QR-koder ved værkerne og høre keramiker Peder Rasmussen fortælle om skulpturerne. Ruten strækker sig fra Rådhuset på Nytorv i øst, gennem gågaden og langs havnefronten til parken ved CLAY Keramikmuseum.

Kaffe og kage: Dagen afsluttes med kaffe og kage på museet, hvor der er tid til refleksion over de mange indtryk, inden vi kører tilbage til Sjælland.

Værd at vide
Hvis der er flere end 25 deltagere, deles gruppen op, så den ene halvdel starter med en guidet tur, mens den anden begynder på Keramikruten. Efter frokost bytter grupperne.

Prisen inkluderer transport inkl. bro, guidet rundvisning, frokost samt kaffe og kage.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Foto: Kirstine Mengel

Filtrér