Dette kursus tager udgangspunkt i Ny Nordisk Akvarelmaleri, hvor du arbejder frit og flydende med akvarelfarverne. Vi forenkler motivet, bruger en begrænset farvepalet og udnytter farvepigmenternes egenskaber til at skabe forskellige overfladestrukturer.
Vi vil også arbejde mere abstrakt og kombinere akvarellen med lette monotryk- og collageteknikker. Vi lader os inspirere af fotografiske forlæg, som vi forholder os frit til og lægger stor vægt på stemningen i motivet. Kurset består af inspirerende oplæg og individuel vejledning.
Værd at vide
Kurset er for begyndere og øvede
Du skal selv medbringe materialer og får mere information herom inden kursusstart.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.