Dette hold er for dig, som er forælder til et barn/børn, ung/voksen med autisme og/eller ADHD, og som oplever din og familiens hverdag meget presset. Holdets ramme inviterer til en stund, hvor du som forælder får mulighed for at puste ud og tage vare på dig selv. Du får hjælp til at finde strategier der imødekommer et højt stressniveau, uanset om du oplever dette dagligt eller i perioder. Strategierne er ingen mirakelkur, men små redskaber der lærer dig at stoppe op og få ro på – fx ved at trække vejret godt igennem.
Vi vil arbejde med en nænsom form for bevægelse, regulerende fysiske øvelser og guidede afspændinger. Alt sammen øvelser som understøtter kroppen og nervesystemets evne til at regulere sig selv. Øvelserne øger bevidstheden om dine kropslige, kognitive og følelsesmæssige reaktioner, dine ressourcer og sammenhængene mellem dem.
Du får lejlighed til at undersøge redskaberne og hvordan du kan bringe dem ind i din hverdag på en måde, som både er realistisk, nærende og livgivende for lige netop dig. Du får samtidigt mulighed for at udveksle erfaringer med andre i en lignende situation.
Underviseren Birgitte tilføjer:
”Jeg underviser på baggrund af mine mange års erfaringer fra et arbejde med stressbelastninger, professionelt som psykomotorisk terapeut og privat, som mor til en søn med autisme, der i dag er voksen.”
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 04.02.2025 | 09:30-11:00 | Skellet, Køge | Birgitte Mølgaard Andersen |
2 | Tirsdag 11.02.2025 | 09:30-11:00 | Skellet, Køge | Birgitte Mølgaard Andersen |
3 | Tirsdag 25.02.2025 | 09:30-11:00 | Skellet, Køge | Birgitte Mølgaard Andersen |
4 | Tirsdag 04.03.2025 | 09:30-11:00 | Skellet, Køge | Birgitte Mølgaard Andersen |
5 | Tirsdag 11.03.2025 | 09:30-11:00 | Skellet, Køge | Birgitte Mølgaard Andersen |
6 | Tirsdag 18.03.2025 | 09:30-11:00 | Skellet, Køge | Birgitte Mølgaard Andersen |
7 | Tirsdag 25.03.2025 | 09:30-11:00 | Skellet, Køge | Birgitte Mølgaard Andersen |
8 | Tirsdag 01.04.2025 | 09:30-11:00 | Skellet, Køge | Birgitte Mølgaard Andersen |
Se alle Se færre |
Uddannelse:
Birgitte Mølgård er psykomotorisk terapeut og har i over 20 år undervist mange forskellige målgrupper i forskellige former for bevægelse, pilatestræning og afspænding.
Undervisererfaring:
Herunder også hensynstagende hold, både varmvandsbassin og “på land”.
Igennem 12 år har hun specialiseret sig i arbejdet med længerevarende smerte- og stresstilstande og har fra 2015 - 2022 undervist på Den Tværfalige Smerteklinik i Herlev. Fordybelsen i en viden om søvn og åndedrættet, har været en naturlig del af denne specialisering.
Andre faglige kvalifikationer:
Hun er mor til en nu voksen mand med autisme. Det har skubbet til hendes syn på livet og hvad det vil sige at være menneske. Det har naturligt en afsmittende effekt på hendes professionelle arbejde.
Du kan læse mere om Birgitte og hendes arbejde her.