Skip to content

Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi automatisk reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i din indbakke. Alle forårets hold er online 1. december.

Kvindelig kursist laver træning særligt rettet mod ryggen

FysioFlow

FysioFlow er en dansk træningsmetode udviklet med afsæt i evidensbaseret praksis. Fysioflow indeholder træning af kroppens bindevæv.

Træningen starter med en opvarmende del, hvor kroppen varmes op gennem rolige bevægelser med naturlige sving eller anden form for konditionstræning. Derefter arbejder vi med bestemte fjedrende bevægelser i yderstillinger, hvor man opnår et stræk i vævets forskellige bin­de­vævs­linjer i hele kroppen. Hvis man har en stramhed/nedsat bevægelighed i et område, vil der være mulighed for at skabe bedre bevægelse.

Vi vil også inddrage åndedrættet, da det er med til at stimulere vores ro og hvilesystem, og vi kan derved opnå endnu bedre effekt af træningen. Der vil afsluttes med liggende/siddende øvelser af meditativ karakter.

Der vil indgå information om bindevævets funktion for, at få en større forståelse for vigtigheden af, at holde sig i bevægelse. Fysioflow-træning er til dig med eller uden smerter, der ønsker en mere eftergivelig og bevægelig krop.

Du kan opleve færre smerter og en fornemmelse af fysisk og mental lethed.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 04.09.2024 13:40-14:50 Solrød Idrætscenter Stine Skov Jørgensen
2 Onsdag 11.09.2024 13:40-14:50 Solrød Idrætscenter Stine Skov Jørgensen
3 Onsdag 18.09.2024 13:40-14:50 Solrød Idrætscenter Stine Skov Jørgensen
Se alle Se færre
Stine Skov Jørgensen – Ejby Fys
Underviser

Stine Skov Jørgensen

Uddannelse:
Stine Jørgensen har specialviden inden for smerter, rygproblemer, skuldre, hofte, knæ, ankler og hovedpine/hovedtraumer, hvilket gør hende favnende for kursister. Her er der plads til specifikke problemstillinger og udfordringer.

Udover de behandlingsforløb med individuelle patienter, tilbyder Stine også træningsforløb for smertepatienter. Her underviser hun i bevægelse og mobilitet, herunder skoling i adfærdsændringer og forståelse for kroniske smerter.

Undervisererfaring:
Stine har undervisererfaring indenfor bl.a.: Gigthold, FysioFlow/bindevævstræning, styrkelse af hofter og knæ, samt skulder og rygtræning kombineret med bindevævstræning. Hun har siden videreuddannet sig med bl.a. Mindfulness-instruktøruddannelsen, længere smertevidenskabsuddannelse, åndedrætsuddannelse, neurodynamisk træning, fysioflowuddannelsen, og en masse manuelle teknik-kurser for hele kroppen.

Andre faglige kvalifikationer:
Hun arbejder til daglig som fysioterapeut i egen klink i Ejby - Lille Skensved, som du kan læse 
mere om her.