Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev
Tegning af Illustrator Louise Lund Olesen

Lær at tegne finurlige huse - for børn og voksne

Lær at tegne finurlige huse - for børn og voksne

3 timers tegneworkshop for børn fra 9-13 år ifølge med en voksen 

På denne workshop skal vi lære at tegne sjove og finurlige huse, som man kan kigge ind i og fortabe sig i alle detaljerne!

Hvem er workshoppen for?

Denne workshop i efterårsferien er for børn (ifølge med en voksen), der gerne vil lære mere om at tegne huse med masser af små detaljer, finurlige bosteder og fantasifulde huler.

Bemærk, der er plads til 8 voksne og omkring 12 børn i alt. Børn deltager ifølge med en voksen.

Hvad lærer man?

Vi skal kort gennemgå nogle klassiske teknikker indenfor tegnekunsten. Ud fra de teknikker skal vi lave en masse sjove, små tegneøvelser, så vi til sidst på dagen har tegnet det meste af vores fantasifulde hus.

Vi skal bl.a. lære at:

  • Tegne ud fra former.
  • Planlægge en tegning.
  • Tegne skitser.
  • Tegne efter ting.
  • Tegne efter billeder.

Det skal I have med!

  • Tegnepapir efter eget ønske - man kan finde noget godt, men billigt i både TIGER, Bog&Ide eller Søstrene Grene. Det er vigtigt, at det ikke er printerpapir.
  • Penalhus. En god HB-blyant, blyantspidser og hviskelæder er alt man behøver.

Medbring farver efter behov og ønske.

Det vil være muligt at købe papir og blyanter hos underviseren, samt låne andre redskaber, der måtte være behov for.