Skip to content

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er gået på juleferie, hjemmesiden er klar til at betjene dig. Vi er tilbage ved telefonerne den 6. januar. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev
Mand i gul trøje som er glad og lytter til musik

Derfor skal man spille musik med andre

Derfor skal man spille musik med andre

Derfor skal man spille musik med andre

Nanna Nielsen, 32 år og uddannet folkeskolelærer fra Silkeborg med musik som linjefag. Hun både synger, spiller klaver og kan derudover lidt af det hele indenfor rytmiske instrumenter.

 

Der sker noget magisk i samspillet

For Nanna er det helt essentielt at spille musik sammen med andre. ”Der sker jo bare noget magisk, når man er sammen med andre i musikken. Man mærker stemningen i rummet og at man kan svare på hinandens rytmer. For mig betyder det skabende element, hvor man inspirerer hinanden og laver musikken sammen i rummet alt. Det kan man ikke selv, hvis du spørger mig,” fortæller Nanna. Musikken er noget, der giver både gode oplevelser og en stor portion energi af en helt særlig årsag for Nanna. ”Jeg bliver overrasket over, hvad de andre kan og gør. Det giver mig virkelig meget energi at opleve.”

 

Bytter jævnligt instrumenter

Deltagerne i Nannas sammenspilsband kommer både for det sociale og for at spille med andre, men også for at lære noget nyt - Og det er netop en udfordring, som hun gerne giver dem. ”Jeg har lavet nogle lettere arrangementer, hvor de kan prøve hinandens instrumenter af, så ham der normalt spiller trommer, kan prøve bassen.”

Denne lidt anderledes tankegang til sammenspil bliver overraskende godt modtaget af deltagerne, der igennem hele forløbet har deres ja-hatte på og der er her, magien opstår. ”Jeg er imponeret over, hvor hurtigt der kommer musik i rummet og hvor musikalske de er – også når vi bytter rundt.” 

 

I musik er der ikke et facit

Ifølge Nanna er et nummer aldrig færdig og de kan sagtens spille det samme nummer flere gange i forløbet, selvom de har lært tonerne og rytmerne. Der er nemlig noget helt andet, som er vigtigt for Nanna, at deltagerne oplever. ”Det kan være, at der sker noget nyt eller der opstår noget i processen, måske egentlig en fejl, men som gør, at nummeret bliver skabt på ny. Det er her, man virkelig mærker musikkens fordele.” Det at spille musik, er derfor en proces uden et facit, som kan fortsætte i evigheder og netop derfor mener hun, at det er en god måde at udfolde sig på, især for de børn, der har det svært i det boglige fag. ”De børn blomstrer i kreative fag, som f.eks. Musik. Her kan de måske hurtigere være del af et fællesskab og få gode succesoplevelser, netop fordi kravene er anderledes.”

 

Noder er den slags regler der låser musikken

For de fleste, som har bare flirtet lidt med musikkens verden, kan Nanna virke som en kontroversiel underviser. Hun bruger nemlig ikke noder i sin undervisning. ”Jeg har snakket lidt med mine kursister om det med noder, især en, der spiller saxofon, som spørger, om vi ikke skal have noder, men for mig er det vigtigt at mærke musikken. På den måde låser man ikke musikken, men så er den fri og skabende og så kan vi lege mere med det.” Det er dog en tilgang til undervisningen, som virker for eleverne. De mange regler, som der findes i nodeuniverset, kan nemlig virke dræbende for manges motivation – især hvis man ikke er særlig bekendt med dem. I stedet gør Nanna noget andet, som netop gør, at der opstår magi og nye toner. ”Jeg skriver tonerne ned, noget særligt dynamik eller rytme og så oplever jeg, at de prøver alt muligt nyt af. Det tror jeg ikke var sket, hvis de havde haft noder. Vi skal bruge tiden på at være i musikken sammen, ikke på teori.”

 

Kunne du tænke dig at gå til musik?

Find aktuelle tilbud for dig i Vejle her eller for dig i Horsens her.