Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er gået på juleferie, hjemmesiden er klar til at betjene dig. Vi er tilbage ved telefonerne den 6. januar. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉
Tilmelding til nyhedsbrev
Få 10 gode tips til at sætte gang i din forfatterdrøm fra børnebogsforfatter og illustrator Louise Lund Olesen.De to vigtigste tips jeg kan give som forfatter, og som jeg selv har fået et utal af gange fra andre i branchen er: at skrive en masse og læse en masse. Det med at læse, er måske ikke det sværeste, tænker du. Har man ikke tid til at slænge sig i sofaen og fordybe sig i en 800 siders lang roman, findes der heldigvis også lydbøger som man kan fordøje, mens man kører bil eller vasker op - noget jeg selv elsker at gøre. Men så er der det der tip med at skrive. Det er jo lettere sagt end gjort! Derfor har jeg samlet mine 10 bedste skrivetips til dig, uanset, hvor du er i din skriveproces! |
 |
1. Flowskrivning/hurtigskrivning.
Den bedste måde du kan skrive en bog på, er ved simpelthen bare at skrive.
Flowskrivning går ud på, at du sætter dig ned ved dit stykke blanke papir eller din computer og sætter et ur til 10-15 minutter. Der er én regel, du må ikke stoppe!
Det er en rigtig god måde at få fingrene og tænkemusklerne i gang, uden at tænke for meget, men bare skrive derudaf. Så glem kvaliteten af det du får skrevet, her handler det om kvantitet.
2. Skriveterninger/almindelige terninger.
Skriveterninger, kan man efterhånden få flere steder. Selv benytter jeg mig af Rory's Story Cubes, som mine kursister også leger med på mine hold. Det er almindelige terninger, med forskellige motiver på. Har man ikke historieterninger - kan almindelige også bruges. Her skal du blot selv være lidt kreativ, og skrive en liste med tal fra 1-6 og et tillægsord ud fra hvert tal.
Slå med terningerne og vupti, så har du starten til din opvarmningsscene!
Selv har jeg oplevet, at mange af de her opvarmningstekster, kan passe ind i mine nuværende projekter - måske ikke som direkte scener, men som baggrundsviden for min verden eller mine karakterer.
3. Billeder.
Gå på opdagelse i gamle bøger, billedalbum eller det store internet. Find et par billeder du finder inspirerende eller helt vild uinspirerende og lad din fantasi gøre resten!
I denne øvelse er det også rigtig fint at sætte en timer. På den måde føles opgaven mindre uoverskuelig og du får rent faktisk et stykke tekst ud af det - selv hvis du ikke har meget tid i hverdagen.
4. Skriveprompts.
Denne lille øvelse fungerer lidt ligesom med billederne. Her er det bare en sætning eller et ord, der er igangsætteren til din scene eller dialog. Skriveprompts er nemlig små appetizere eller startskud. Det kan være simpelt som "En gul gummistøvle" eller det kan være længere sætninger som "Da hun tog i dørhåndtaget, ned til kælderen, mærkede hun pludselig en hånd på sin skulder…" som man så skal digte videre på.
Her kan man gå på opdagelse på internettet - især Pinterest har mange gode og gratis sætninger man kan benytte.
5. Første linje i en tilfældig bog.
Er du en af dem, der hverken ejer fancy terninger eller har adgang til internettet? Måske bliver du overvældet af alle de mange muligheder indenfor billeder og skriveprompts?
Så kan du også ty til lidt mere old-school midler og finde en tilfældig bog på din reol. Slå op på en tilfældig side og find linje nr. 11. Det er nu første linje i din scene. Værsgo at skrive!
Og husk - Det er langt nemmere at rette i et elendigt første udkast til en bog, end at rette i et blank stykke papir, så lad dig ikke tynge af frygten. Slip fantasien løs - redigeringen er dit fremtidige jegs problem.
6. Plotter eller pantser?
Nu skal du i gang med at skrive, sådan rigtigt. Det er derfor en god ide at finde ud af, hvilken type du er. Nej, ikke gennem en test i et dameblad eller ud fra dit horoskop. Men det er her i processen, hvor du finder ud af, om du skriver bedst ud fra en klart defineret struktur, hvor alle dine kapitler er planlagt - så er du en plotter - eller om du hellere bare vil gå i gang og udforske dine karakterer og dit univers undervejs i skrivningen - så er du en pantser.
Der er kun en måde at finde ud af det på - Skriv og se, hvad der fungerer bedst!
7. Show, don't tell.
Denne gyldne regel indenfor skrivning, har du måske hørt før og hvis det er første gang du hører om den, så er det helt klart ikke den sidste! Det handler i sin enkelthed om, at du ikke skal fortælle din historie, men vise den.
…Og dog, for man skal også nogle gange bare skrive, at et gardin er blåt eller hovedpersonen er ked af det, uden at udpensle det i 3 lange kapitler. Så reglen er nærmere, show more, tell less.
Et godt trick til at bruge show don't tell i praksis, er at benytte sig af alle de fem sanser, så man fornemmer en stemning og et rum. F.eks. Er der forskel på "Kagen er god" og en udførlig beskrivelse af kagens duft, form og smag.
8. Skriv først - rediger bagefter!
I dette stadie, hvor du stadig er i gang med at skrive dit første udkast, er det helt afgørende, at du afholder dig fra at redigere og rette, før du er færdig. Her handler det kun om at fortælle dig selv historien og skrive det hele ned. Så slå dig selv over nalderne, og lad de røde streger være, de skal nok blive hængende, til du er færdig!
9. Sparring - Betalæsere og testlæsere
Tillykke - Dit første udkast er færdigt! Så skal det vel bare sendes ud til de store danske forlag, godtages og så ruller pengene vel ind?
Ikke helt…
Nu begynder den tunge del nemlig. Redigering. Her er det rigtig godt, hvis du kan finde nogle professionelle forfattere, en bibliotekar eller en skolelærer der kan være din betalæser. En betalæser er en, som ved meget om plot og struktur og dramaturgi. De kan hjælpe dig med plothuller og om alt det tekniske i dit manuskript fungerer som det skal. Du kan også finde en testlæser, som er en person fra den målgruppe dit manuskript henvender sig til. De kan hjælpe dig med, om historien er spændende og giver mening.
Husk nu, at en god betalæser sjældent er din mor eller din veninde, for de har måske ofte svært ved at give dig den faglige og saglige kritik, som du har brug for.
10. Redigering - konstruktiv kritik og feedback
Når du så modtager dit manuskript igen, efter den har været forbi betalæsere og testlæsere og ser de mange streger de har sat i dit manus, kan du godt blive offer for mindreværdskomplekser eller storhedsvanvid. Enten synes du, at alt da bare er håbløst og dårligt, eller også bliver du stædig og føler slet ikke, at de forstår dit mesterværk.
Her er det vigtigt at trække vejret dybt og se deres kritik og feedback som en hjælp og som forslag til ændringer. Du behøver slet ikke at ændre noget som helst, men tænk nu, hvis din tekst blev meget bedre, hvis du f.eks. ændrede historien fra nutid til datid, eller smeltede de der 7 hovedkarakterer sammen til 3?
Denne fase af skrivningen kan gentage sig så mange gange du orker og når du så er færdig med at redigere, jamen så er du faktisk klar med en færdig bog. Tillykke med det!
