Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev
Yoga smidighed afspænding yogastilart ro styrke

Restorativ Yoga/Yoga i hvile

Restorativ yoga / yoga i hvile - har alle yogaens gode effekter, men her bliver der skruet op for styrken, så du kommer endnu dybere og arbejder mere bevidst med åndedrættet, kroppen, musklerne og bindevævet.  
Har du svært ved at sove, er lidt stresset, mangler energi, har spændinger, lige været syg eller du gerne vil styrke din daglige/ugentlige yogapraksis - er Restorativ Yoga / yoga i hvile måske noget for dig. De fleste af os har fysiske og psykiske spændinger, som til sidst bliver fastlåst i bindevævet og da er det lange dybe stræk over længere tid, der kan løsne op - så kroppen og sindet bliver smidigere og stærkere.  
Øvelserne bygges op med klodser, bolstre, puder, tæpper og hvad du ellers har brug for, for at kunne ligge/sidde i dyb hvile over længere tid, typisk 5 – 10 – 15 min, til stille og blid musik.  
Restorativ Yoga / yoga i hvile er for alle i alle aldre, uanset køn og kondition. Yoga praktiseres bedst i løstsiddende og behageligt tøj og tag et tæppe eller lagen med. 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 05.10.2024 10:00-13:00 FOF Horsens Karen Lauritzen
Underviser

Karen Lauritzen

Jeg startede med at gå til Yoga i 1978 og opdagede hurtigt yogaens gode egenskaber. Bl.a. glæden ved at bruge kroppen, så den blev mere smidig og stærk - afspændingen fik mig til at falde hurtigere i søvn om aftenen og åndedrætsøvelserne gav mig et mentalt overskud og overblik i et dengang stresset job. Alt det gjorde, at jeg i 1992 afsluttede uddannelsen til yogalærer ved foreningen Dansk Yoga. Jeg har undervist forskellige steder både i Horsens og i en årrække i eget institut i Sønderborg. Personligt er yoga blevet en måde at leve mit liv på. Jeg har fået værktøjer, som gør, at mit liv er blevet lettere for mig at leve og det vil jeg gerne give videre til mine elever.