Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev

Skriv dine erindringer

På dette kursus får du en bred indføring i det litterære skrivehåndværk, så du kan få dine ideer samlet og nedfældet på papir!

Vi arbejder med ord igennem teori, læsning og skriveøvelser, så du får en bred forståelse for skrivekunsten i erindringsskrivning.

Måske har du lyst til at skrive dine erindringer som kortprosa eller som en novelle? Og hvad er egentlig forskellen?

DET LÆRER DU

  • At få overblik over dine idéer og skabe identifikation igennem forskellige redskaber i skrivekunsten.
  • Hvordan du tilpasser din ide til et format, f.eks. som kortprosa og novelle.
  •  At arbejde videre med din tekst ved hjælp af feedback og konstruktiv kritik.

SKRIVEKURSET ER FOR BEGYNDERE OG LET ØVEDE

Du kan derfor sagtens deltage, hvis du allerede er i gang med et projekt eller aldrig har skrevet kortprosa eller en novelle før. Medbring gerne computer og/eller papir og pen.

UDGIV DINE ERINDRINGER

Du kan eventuelt vælge at fortsætte din skrivning ved at tilmelde dig holdet ”Skriv en bog – Og udgiv” til foråret, hvor vi igennem et længere forløb arbejder sammen imod en potentiel udgivelse.

Det siger andre kursister:

”Deltog på kurset i erindringsskrivning hos Heidi i foråret 2024. Jeg har VIRKELIG lært meget. Heidi er fantastisk til at undervise. Hun er dygtig, hun opmuntrer og giver feedback man kan bruge, og hun skaber en god stemning. Dette kursus har givet mig ENDNU mere skriveløst og blod på tanden. Jeg kommer til at vende tilbage til Heidis skriveøvelser, når jeg sidder hjemme og skal videre med min bogskrivning. Jeg glæder mig. Og jeg skal helt sikkert på kursus ved Heidi igen”. Charlotte Cornett”

"De sidste 10 uger har været en skøn variation af læsestof, tankestof og selvfølgelig skriveøvelser. Jeg føler, at vi har væltet og vendt mange sten i processen, som alle til sidst har givet mig et solidt anker til at kunne skrive videre med sikkerhed og tryghed i egen skrivestil. Heidi har været en levende og utrolig omfavnende og givende underviser, som jeg kun varmt kan anbefale til alle, der sidder med lysten til at sætte ord på livet”. Anja Busack

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 21.10.2024 10:00-12:30 FOF Horsens Heidi Rosenfeldt Burmester
2 Mandag 28.10.2024 10:00-12:30 FOF Horsens Heidi Rosenfeldt Burmester
3 Mandag 04.11.2024 10:00-12:30 FOF Horsens Heidi Rosenfeldt Burmester
Se alle Se færre
Kurvebinding, kreative bøger FOF Horsens
Underviser

Heidi Rosenfeldt Burmester

Heidi Rosenfeldt er uddannet i Skrivekunst ved Syddansk Universitet og underviser i litterære fag på aftenskolen