Har du længe gerne villet skrive, men er ikke rigtig kommet i gang? Er du i gang med et skriveprojekt og gået i stå? Eller har du blot lyst til at skrive i fællesskab med andre skriveentusiaster?
Så deltag på denne weekend-workshop, hvor vi grifler dagen lang x 2. I weekenden skriver vi på hver vores projekter. Underviseren vil begynde begge dage med teoretiske oplæg og undervejs komme med forslag til benspænd i den kreative tekstskrivning, så vidt du ønsker det.
Du skal medbringe:
- En bærbar pc
- Evt. pen, papir, notesbog
- Skriveentusiasme
- Mad + drikke (kaffe og te er gratis til rådighed)
- Og for at gøre det lidt sjovt: En byttebog!
Ja, hvorfor ikke bytte en bog ud med en anden, når nu dagene jo handler om ord?
Undervejs holder vi pause(r) med mulighed for at drøfte skriveprojekterne med hinanden. Din underviser Heidi Rosenfeldt er uddannet i skrivekunst ved Syddansk Universitet, og står til rådighed for dig og din tekstskrivning under hele forløbet.
Tilmeld dig nu, så er du allerede på vej. Jeg glæder mig til at se dig.