Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev

Strik din første sweater

Har du svært ved at komme i gang? Dette kursus henvender sig til dig, der allerede kan strikke ret og vrang, slå op og luk af, og som har mod på at strikke en sweater, selvom du måske ikke synes, at du er helt rutineret endnu.

På kurset tages udgangspunkt i begynderstrik, så det er vigtigt, at du vælger en strikkeopskrift, som ikke er for svær med avanceret mønster, eller med for svære teknikker.

Vælg meget gerne en opskrift, hvor du strikker oppefra og ned. Vi starter med at gennemgå en almindelig strikkeopskrift med forkortelser og forklaringer, så du får en forståelse af, hvordan en opskrift er bygget op. Vi vil gennemgå, hvad det vil sige at have den rigtige strikkefasthed for at få det bedste slutresultat. Vi vil også gå i dybden med de mest almindelige teknikker, der kan forekomme i en begyndervenlig strikkeopskrift. Og så selvfølgelig hvad der ellers dukker op undervejs. Vi skal også tale lidt om garnkvaliteter og montering og dernæst skal vi selvfølgelig i gang med at strikke. 

Medbring en strikkeopskrift plus garn og pinde passende til opskriften. Tag også gerne ekstra pinde med som er ½-1  mm tykkere og ½-1 mm tyndere end det, der er angivet i opskriften. De skal bruges til at nå den rigtige strikkefasthed.

Så her får du chancen for at strikke din første sweater med individuel vejledning undervejs.

Jeg glæder mig til at se dig på kurset.

Information

  • Dato 26.09.2024-31.10.2024
  • Adresse Vinding Skole, Vejle
    Vindingvej 54
    7100 Vejle
  • Lokale Håndværk og Design
  • Bemærkninger Medbring en strikkeopskrift plus garn og pinde passende til opskriften. Tag også gerne ekstra pinde med som er ½-1 mm tykkere og ½-1 mm tyndere end det, der er angivet i opskriften.

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 26.09.2024 18:30-20:45 Vinding Skole, Vejle Lene Hedahl
2 Torsdag 03.10.2024 18:30-20:45 Vinding Skole, Vejle Lene Hedahl
3 Torsdag 10.10.2024 18:30-20:45 Vinding Skole, Vejle Lene Hedahl
Se alle Se færre
Underviser Lene Hedahl i strikvest

Lene Hedahl

Strik giver energi og glæde! Jeg har strikket i mere end 25 år. En skøn rejse i teknikker og muligheder.

På den rejse har jeg udviklet strikkeopskrifter i 12 år. Både under mit eget navn HEDAHL KNIT og som freelancer for forskellige garnfirmaer. 

Jeg er uddannet på Seminariet for Kunst og Håndværk med speciale i tekstildesign. De sidste mange år, har jeg arbejdet i tekstilbranchen som grafisk designer og print designer, og derfor har jeg en naturlig interesse i de nyeste modetendenser.  Når jeg udvikler opskrifter i mit eget navn, er mine designs mere tidløse. Jeg holder af tanken om, at det kan bruges i mange år. Du kan se mine designs på hedahlknit.dk. Du er også velkommen til at følge mig på Instagram under Lene Hedahl