Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev

Strik sokker på den lette måde

Har hjemmestrikkede sokker længe været på din To-Do-liste over strikketeknikker, du gerne ville lære?

Har du gået med tanken om at strikke sokker til dig selv og alle dem, du kender, men været liiidt for nervøs over at skulle holde styr på de mange strømpepinde eller at skulle strikke hæl?

Så er dette sokkekursus lavet præcis til dig!

På kurset lærer du nemlig at strikke sokker med Magic Loop. Metoden, hvor du strikker med rundpind i stedet for 5 strømpepinde.
Derudover strikkes hælen på den samme måde som tåen. Når du først har lært at strikke tå, så ved du også, hvordan du strikker hæl.
Det smarte ved denne type sok, er at det er let at strikke en ny hæl på, hvis hælen bliver slidt og hullet. Derudover er det også let at lave mønster i sokken, uden at hælen ”ødelægger” mønsterrapporten.

Så kom med på et hyggeligt kursus over 2 dage, hvor vi gør sokkestrikning til en leg.

Kurset henvender sig til dig, der allerede kan strikke ret og vrang, og gerne på lidt mindre pinde, da vi kommer til at strikke med pindetykkelse 2 1⁄2-3 mm.

Medbring rundpind og garn, der passer dertil. Du bestemmer selv, om du vil strikke striber eller ensfarvet sokker, men vi strikker i glatstrik for lethedens skyld.


Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 01.10.2024 18:30-20:45 Vinding Skole, Vejle Lene Hedahl
2 Tirsdag 08.10.2024 18:30-20:45 Vinding Skole, Vejle Lene Hedahl
Underviser Lene Hedahl i strikvest

Lene Hedahl

Strik giver energi og glæde! Jeg har strikket i mere end 25 år. En skøn rejse i teknikker og muligheder.

På den rejse har jeg udviklet strikkeopskrifter i 12 år. Både under mit eget navn HEDAHL KNIT og som freelancer for forskellige garnfirmaer. 

Jeg er uddannet på Seminariet for Kunst og Håndværk med speciale i tekstildesign. De sidste mange år, har jeg arbejdet i tekstilbranchen som grafisk designer og print designer, og derfor har jeg en naturlig interesse i de nyeste modetendenser.  Når jeg udvikler opskrifter i mit eget navn, er mine designs mere tidløse. Jeg holder af tanken om, at det kan bruges i mange år. Du kan se mine designs på hedahlknit.dk. Du er også velkommen til at følge mig på Instagram under Lene Hedahl