Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Mændtal sundhed

Mænd lever kortere tid end kvinder. Mænd får hyppigere alvorlige sygdomme end kvinder og mænds dødelighed i forbindelse med sygdomme er markant større.

Mere end hver fjerde mand over 18 år har ikke nogen at tale fortrolig med. Ifølge Forum for mænds sundhed er der både geografiske og sociale uligheder og årsager bag tallene, men det gamle mandeideal om at være ”en rigtig mand” har også en stor del af skylden. Selvom ”den tavse mand” stadig findes, så lever han altså ikke i bedste velgående. Mænd bliver syge af undertrykte følelser og er stadigvæk dårligt uddannede i at navigere i deres indre liv.

Selvom det bliver bedre, efterhånden som generationer udskiftes, så vokser ungdommen op med gamle idealer og forbilleder, som ikke længere passer ind. De kan ikke søge hjælp hos deres fædre eller bedstefædre, som ikke har prøvet at være på barsel, og som heller ikke kender til fødselsdepressioner hos mænd.

I første del af foredraget deler Per sin egen historie om at vokse op i et macho hjem, hvor kun to følelser var tilladt: Det vrede og det morsomme uden så meget andet indimellem. Det var baggrunden, for at han blev klassens sjove dreng med et talent for at løsne op for en anspændt stemning ved at komme med sjove kommentarer. Han fortæller også om træmændene i familien og deres udfordringer med at tale om følelser og sygdom, som blev anset som et svaghedstegn. 

I anden del kommer vi omkring tårer, sårbarhed og hvordan undertrykte følelser påvirker både helbred og relationer. Foredraget afsluttes med en peptalk at gå hjem på.

Per ønsker at inspirere med sin erfaring og iagttagelser og giver med dette foredrag nutidens mænd nogle vigtige redskaber og deres pårørende muligheden for at forstå de udfordringer, mænd står overfor.

Per Nørbo er coach, forfatter og foredragsholder. Han driver firmaet Sansestærk.dk, hvor han coacher sansestærke mænd til et liv med bedre trivsel og balance. Per er også forfatter til bogen Sansestærk – Den nye tids mand.

Du får blandt andet svar på: 

  • Hvad er det vi skal navigere i som mænd i dag
  • Hvor slemt står det til med mænds sundhed?
  • Behøver du at være ”en rigtig mand”?
  • Gør det ondt at tale om følelser?
  • Kan man dø af dovenskab?
  • Hvilke nye idealer kan erstatte ”den tavse mand”?
Inkl. 10 min. pause.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 14.11.2024 19:00-21:00 Vinding Skole, Vejle Per Nørbo

Per Nørbo