Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Barselstræning

Barselstræning

Til dig der gerne vil i form mens du er på barsel i selskab med andre på barsel og deres babyer. Både mødre og fædre er velkomne på holdet. Holdet henvender sig særligt til dem der har været igennem et efterfødselstræningsforløb eller har en baby på over 5-6 måneder. Hvis din baby er yngre eller du har brug for mere intensiv træning af bækkenbund og kropsstamme anbefales holdet "efterfødselstræning"

Kurset har fokus på træning af hele kroppen med et særligt fokus på de dybereliggende muskler i mave/ryg samt området omkring skulder og nakke.  Vi vil dog komme hele kroppen rundt og lave både styrketræning og konditionstræning. 

Træningen vil foregå i en uformel og behagelig atmosfære hvor der selvfølgelig er plads til din baby.  Babyerne bliver, når det er muligt, inddraget i træningen, så de også bliver stimuleret mens mor eller far træner.

Der er mulighed for at sætte barnevogn lige ude foran vinduerne, så dit sovende barn er helt tæt på. En lift må selvfølgelig også gerne tages med indenfor.

Tag gerne vand med.