Skip to content
Tilmelding til nyhedsbrev

Barselstræning

Til dig der gerne vil i form mens du er på barsel i selskab med andre på barsel og deres babyer. Både mødre og fædre er velkomne på holdet. Holdet henvender sig særligt til dem der har været igennem et efterfødselstræningsforløb eller har en baby på over 5-6 måneder. Hvis din baby er yngre eller du har brug for mere intensiv træning af bækkenbund og kropsstamme anbefales holdet "efterfødselstræning"

Kurset har fokus på træning af hele kroppen med et særligt fokus på de dybereliggende muskler i mave/ryg samt området omkring skulder og nakke.  Vi vil dog komme hele kroppen rundt og lave både styrketræning og konditionstræning. 

Træningen vil foregå i en uformel og behagelig atmosfære hvor der selvfølgelig er plads til din baby.  Babyerne bliver, når det er muligt, inddraget i træningen, så de også bliver stimuleret mens mor eller far træner.

Der er mulighed for at sætte barnevogn lige ude foran vinduerne, så dit sovende barn er helt tæt på. En lift må selvfølgelig også gerne tages med indenfor.

Tag gerne vand med.

 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 04.11.2024 12:30-13:30 FOF Horsens Sofie Lystbæk
2 Mandag 11.11.2024 12:30-13:30 FOF Horsens Sofie Lystbæk
3 Mandag 18.11.2024 12:30-13:30 FOF Horsens Sofie Lystbæk
Se alle Se færre

Sofie Lystbæk

Jeg er uddannet fysioterapeut og elsker at undervise. Jeg går meget op i at alle får noget ud af holdtræningen uanset niveau, og har stort fokus på at det skal være sjovt at træne. Det er desuden vigtigt for mig at træningen foregår i et behageligt miljø, og at der er en god stemning på holdet. 
Jeg har erfaring med flere forskellige former for holdtræning inden for styrke-, balance - og konditionstræning samt afspænding og mindfulness.