Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev
krop bevægelse smidighed styrke træning yoga

Hatha Yoga

På det her hold vil der blive undervist i ”Den lille solhilsen” og andre øvelser, hvor knæ og håndled kan blive lidt udfordret. Der bliver undervist i styrkede og smidiggørende øvelser – både stående, knæstående, siddende og liggende. Åndedrættet vil være det bærende element i udførelsen af øvelserne Åndedrætsøvelser, balanceøvelser, nogle stillinger fra ”Restorative Yoga” og dybe stræk vil indgå i programmet.

Undervisningen slutter altid med en dyb afspænding og at "sidde stille". 

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 29.08.2024 09:30-11:00 FOF Horsens Karen Lauritzen
2 Torsdag 05.09.2024 09:30-11:00 FOF Horsens Karen Lauritzen
3 Torsdag 12.09.2024 09:30-11:00 FOF Horsens Karen Lauritzen
Se alle Se færre
Underviser

Karen Lauritzen

Jeg startede med at gå til Yoga i 1978 og opdagede hurtigt yogaens gode egenskaber. Bl.a. glæden ved at bruge kroppen, så den blev mere smidig og stærk - afspændingen fik mig til at falde hurtigere i søvn om aftenen og åndedrætsøvelserne gav mig et mentalt overskud og overblik i et dengang stresset job. Alt det gjorde, at jeg i 1992 afsluttede uddannelsen til yogalærer ved foreningen Dansk Yoga. Jeg har undervist forskellige steder både i Horsens og i en årrække i eget institut i Sønderborg. Personligt er yoga blevet en måde at leve mit liv på. Jeg har fået værktøjer, som gør, at mit liv er blevet lettere for mig at leve og det vil jeg gerne give videre til mine elever.