Skip to content

Vær' opmærksom på at vores kontor og telefoner er lukket fra og med fredag d. 28. juni og først åbner igen torsdag d. 1. august kl. 13.00. Hjemmesiden holder ikke ferie og er klar til at betjene dig. Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev via linket til højre. God sommer og på gensyn.

Tilmelding til nyhedsbrev

Det grønne italienske køkken

Oplev den autentiske smag af Italien i vores Grønne Italienske Madlavningskursus 2 - Gnocchi

Træd ind i en verden af smagsoplevelser og kulinarisk kreativitet med vores madlavningskursus ” Det Grønne Italienske Køkken”.  Kurset er for dig, som værdsætter den grønne og sunde livsstil - hvad enten du er vegetar eller blot ønsker inspiration til lækre plantebaserede retter fra det italienske køkken.

Udforsk kunsten at skabe autentisk italiensk madlavning, der fortryller sanserne, uden brug af kød og fisk, men med råvarer i sæson suppleret med lækre oste, mælkeprodukter, olivenolie, friske krydderurter og brød.

På dette kursus har vi fokus på at fremstille gnocchi. Du lærer at tilberede lækre bløde gnocchi med kartofler samt saucer, der passer hertil. Derudover tilbereder vi en forret med gratinerede svampe og afslutter med en lækker dessert baseret på Marsala vin.

Hver enkelt ret præsenteres i en menu med både dansk og italiensk navn. Få indsigt i antipasto, primo, secondo, contorno og dolce, så du med lethed kan navigere rundt på et italiensk spisekort under din næste rejse til Italien.

På dette kursus får du mere end bare opskrifter – du får en unik smagsoplevelse og indsigt i Italiens rige madtraditioner. Opdag specifikke ingredienser og teknikker, så du kan forkæle dig selv og andre med velsmagende og sund middelhavsmad.

Udforsk det italienske univers af velsmag og mangfoldighed og tilmeld dig vores Grønne Italienske Madlavningskursus 2, så du sikrer dig en plads.

Medbring gerne et forklæde, drikkevarer og beholdere til eventuelle rester, vi ikke får spist.

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 03.10.2024 17:30-21:30 Vinding Skole, Vejle Inger Harborg

Inger Harborg

Siden 2009 har jeg undervist i italiensk sprog og italiensk madlavning på aftenskole. Jeg er uddannet korrespondent i engelsk/tysk, men min nysgerrighed for det italienske sprog førte mig i 1982 til Rom, hvor jeg begyndte at lære italiensk – og italiensk levevis - helt fra bunden.

Mit liv i Italien blev en ”giro d’Italia”, hvor jeg gennem næsten tre årtier boede i fem forskellige regioner – fra den pulserende hovedstad Rom til de idylliske landskaber i Marche, og i charmerende områder som Viterbo, Sydtyrol, Verona og Gardasøen. Jeg blev fuldstændig betaget af Italien – dets fascinerende kunst og kultur, den gæstfrie og åbne befolkning, den storslåede natur, den elegante mode, og frem for alt den vidunderlige mad. Italienernes fokus på sæsonens råvarer og kompromisløse krav til kvalitet og smag i madlavningen har haft stor indflydelse på mit køkken.

I 1990'erne boede jeg ti år i regionen Marche i et charmerende gammelt stenhus på landet, hvor hele familien levede som vegetarer. Vi drev et økologisk landbrug med afgrøder, en blandet frugtplantage og en frodig køkkenhave, som forsynede os med friske, økologiske grøntsager op til syv måneder om året. Denne livsstil har præget mit verdensbillede og min tilgang til det grønne italienske køkken.

Gennem årene i Italien har jeg suget smage og metoder til mig ved at observere erfarne husmødre og passionerede hobbykokke, som tryllede de mest delikate retter frem med få ingredienser. I 2023 tog jeg et videre skridt i min kulinariske udvikling og tilbragte otte uger på International Academy of Italian Cuisine i Lucca, Toscana, for at hente ny inspiration og viden.

Med mange års erfaring og passion for den italienske madkultur har jeg samlet en stor skattekiste af tips og opskrifter, som jeg gerne deler med dig. Jeg håber at inspirere dig til at trylle duften og smagen af Italien frem i dit eget køkken.

På min Facebookside kan du se mere om mit italienske univers: https://www.facebook.com/italienskkulturmadogvin