Skip to content

Vi er i fuld gang med planlægning af den nye sæson. Nogle hold er allerede klar for tilmelding. Vi lægger løbende nye hold ud, så hold øje med hjemmesiden. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev
sang sangundervisning stemme musik

Lær at synge 1

Lær at synge 1

Sang er sundt!

Med musikken udtrykker vi vore følelser; giver dem musisk sprog, som vi kan træne, nuancere og udvikle til bedre mental balance. Det personlige arbejde med åndedræt og støtte stabiliserer pulsen og nervesystemet, som giver ro til hele kroppen i en presset hverdag. Mens fællessang synkroniserer åndedræt og stemning, så arbejdspladser med fælles morgensang mærkbart mindsker konfliktniveauet.

Befri din stemme, kend din sangerkrop og find din egen klang.

Vi renser ud i de dårlige vaner for at mindske stemmeslid og i stedet opnå stemmemæssig udholdenhed.

Lær at synge 1 og 2 er begynderundervisning i en mindre fokuseret gruppe.

Faste elementer som opvarmning, åndedrætsøvelser og støtteøvelser giver redskaber til at arbejde videre med en solid sangteknik. Kurserne arbejder med kroppen som dit medfødte instrument, så kom i løst tøj og medbring vand.

Lær at synge 1 arbejder med at forbedre din vejrtrækning og få bedre forbindelse mellem krop og lyd. Brug kurset til såvel bedre taleteknik og sangteknik, som større ambitus og stamina.

Vi synger på dansk. Som forberedelse kan du kigge på følgende sange:

  • Den danske sang er en ung blond pige
  • Lysets engel går med glans
  • Velkommen i den grønne lund
  • Det er i dag et vejr et solskinsvejr