Skip to content
Fotokursus i FOF

Digital fotografering grundlæggende

Digital fotografering grundlæggende

Lær om fotografering med digitalkamera og grundlæggende fototeknik

Dette grundkursus i fotografering med digitalkamera tager dig med på en tur bag om knapperne og viser, hvordan alle digitale kameraer arbejder ud fra de samme, enkle fotografiske grundprincipper som deres analoge forgængere. Uanset om dit digitale kamera er et spejlrefleks eller et af de nye spejlløse kameraer, er teorien den samme, så du vil kunne overføre din viden til fremtidige kameraer.

Dette kursus er for dig, som ønsker at starte fra bunden og blive fortrolig med digital fotografering og de mange muligheder med et digitalkamera. Ved hjælp af teori og praktiske øvelser lærer du dit kamera at kende og får en forståelse for de mange funktioner. Du vil se en lang række billedeksempler med forklaringer, og vi når også at kigge på ekstraudstyr som flash, stativer og filtre, der kan give dig nye muligheder, uden at det behøver koste en formue.

På dette grundkursus i digital fotografering får du en fortrolighed med digital fotografering og kameraets mange funktioner, en viden om sammenhængen mellem ISO, blænde og lukkertid, indblik i begreber som eksponering, programmer, filtyper og fokusområde, en forståelse for betydningen af dybdeskarphed, bevægelser og kreative muligheder samt workshop-session hvor viden prøves af i praksis. 

 

Medbring dit digitale spejlrefleks-eller spejlløse kamera. Har du en bærbar computer, så tag også den med.