Skip to content

JULEFERIE: FOF holder juleferie fra og torsdag den 19. december kl. 12:00 til og med søndag den 5. januar 2025 - men alle vores kurser, foredrag og kulturhøjskoler ligger klar til tilmelding. Ses vi?

Fransk

Fransk

Lær fransk hos FOF Odense - Fredericia - Middelfart - Assens og få endnu mere ud af ferien 

Der er et væld af fordele ved et franskkursus inden din næste ferie. Et kursus i fransk giver dig større tryghed, når du skal snakke med de lokale, bestille mad på restauranten eller læse avisen på en hyggelig café. Om du skal gå til fransk for begyndere eller har brug for undervisning for meget øvede, så finder du det hos FOF. 

Den fransktalende verden omfatter mere end 120 mio. personer fordelt på fem kontinenter. Alene i Europa tales der fransk i Belgien, Schweiz og Luxembourg udover naturligvis i Frankrig. Canada, Antillerne, Guyana i Sydamerika, mange afrikanske lande, Seychellerne og Mauritius er andre eksempler på steder, hvor der tales fransk. Kendskab til det franske sprog er en vej til at møde disse spændende kulturer og få mere ud af mødet.

 

Vi udbyder fransk for begyndere, let øvede og øvede. Fælles for vores franskundervisning hos FOF er, at den tager afsæt i samtale- og udtaleøvelser, samt at du lærer en masse om kulturen. 

På vores begynderhold lægger vi især vægt på fransk, som bruges i dagligdagssituationer. På et franskkursus lærer du blandt andet at bestille fra et menukort, spørge om vej og flere praktiske ting. Vi kommer naturligvis omkring grammatikken i de forskellige kommunikationsøvelser. 

Vi har desuden kurser i fransk for de let øvede og mere øvede, hvor der trænes grammatik, ordforrådet udvides og du får genopfrisket det franske sprog. Dette er kurser for dig, som har tidligere har haft franskundervisning enten på aftenskole eller i skolen. 

Vi tilbyder også spændende kurser i fransk for de meget erfarne. Her læser vi længere noveller, der aktivt diskuteres og fortolkes i franskundervisningen. Der vil indgå skriftlige øvelser i et mindre omfang på de mest avancerede kurser i fransk. 

 

Emnebaserede kurser hos FOF bl.a. specifikke konversationskurser, hvor deltagerne forfølger konkrete interesser. Det kan være litteratur, historie, francophonie, globale problemstillinger i fransk perspektiv m.m. Disse kurser kombinerer udviklingen af sprogfærdigheden med et specifikt interesseområde. Det kan variere lidt fra sæson til sæson, hvilke kurser, der udbydes, men faste indslag er litteraturkurser og globale problemstillinger.

 

Filtrér