Din strikkerejse fortsætter her
Dette kursus handler om, hvordan man kan skabe struktur på sit strik ved at sammensætte ret- og vrangmasker. Det kan eksempelvis være rib, perlestrik, hulmønstre eller snoninger.
Jeg fortæller lidt om garntyper, deres fordele og ulemper, så du kan blive klogere på dit valg af garn.
Du vil lære om strikkefasthed og hvorfor det er så vigtigt med en strikkeprøve for at opnå et godt resultat.
Vi gennemgår en strikkeopskrift punkt for punkt, så du lærer at forstå de mest almindelige termer og udtryk.
Du kan stille dine spørgsmål, så du får løst eventuelle problematikker. Har du en specifik strikkeopskrift, du gerne vil arbejde på, så tag den og garn med.
Det kan også give andre værdifuld læring.
Vi skal strikke prøver, så tag forskellige garnrester med. Derudover skal du også have blyant, papir, saks og målebånd med.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Tirsdag 18.03.2025 | 17:00-19:15 | Vorbasse Fritidscenter | Lene Hedahl |
2 | Tirsdag 25.03.2025 | 17:00-19:15 | Vorbasse Fritidscenter | Lene Hedahl |
3 | Tirsdag 01.04.2025 | 17:00-19:15 | Vorbasse Fritidscenter | Lene Hedahl |
4 | Tirsdag 08.04.2025 | 17:00-19:15 | Vorbasse Fritidscenter | Lene Hedahl |
Se alle Se færre |
Strik giver energi og glæde! Jeg har strikket i mere end 25 år. En skøn rejse i teknikker og muligheder.
På den rejse har jeg udviklet strikkeopskrifter i 12 år. Både under mit eget navn HEDAHL KNIT og som freelancer for forskellige garnfirmaer.
Jeg er uddannet på Seminariet for Kunst og Håndværk med speciale i tekstildesign. De sidste mange år, har jeg arbejdet i tekstilbranchen som grafisk designer og print designer, og derfor har jeg en naturlig interesse i de nyeste modetendenser. Når jeg udvikler opskrifter i mit eget navn, er mine designs mere tidløse. Jeg holder af tanken om, at det kan bruges i mange år. Du kan se mine designs på hedahlknit.dk. Du er også velkommen til at følge mig på Instagram under Lene Hedahl