Kom til en gratis prøvetime og hør mere om nedenstående kursus, inden du tilmelder dig.
På dette kursus får du en bred indføring i det litterære skrivehåndværk, så du kan få dine ideer samlet og nedfældet på papir!
Vi arbejder med ord igennem teori, læsning og skriveøvelser, så du får en bred forståelse for skrivekunsten i erindringsskrivning.
Måske har du lyst til at skrive dine erindringer som kortprosa eller som en novelle? Og hvad er egentlig forskellen?
DET LÆRER DU
- At få overblik over dine idéer og skabe identifikation igennem forskellige redskaber i skrivekunsten.
- Hvordan du tilpasser din ide til et format, f.eks. som kortprosa og novelle.
- At arbejde videre med din tekst ved hjælp af feedback og konstruktiv kritik.
SKRIVEKURSET ER FOR BEGYNDERE OG LET ØVEDE
Du kan derfor sagtens deltage, hvis du allerede er i gang med et projekt eller aldrig har skrevet kortprosa eller en novelle før. Medbring gerne computer og/eller papir og pen.
Det siger andre kursister:
”Deltog på kurset i erindringsskrivning hos Heidi i foråret 2024. Jeg har VIRKELIG lært meget. Heidi er fantastisk til at undervise. Hun er dygtig, hun opmuntrer og giver feedback man kan bruge, og hun skaber en god stemning. Dette kursus har givet mig ENDNU mere skriveløst og blod på tanden. Jeg kommer til at vende tilbage til Heidis skriveøvelser, når jeg sidder hjemme og skal videre med min bogskrivning. Jeg glæder mig. Og jeg skal helt sikkert på kursus ved Heidi igen”. Charlotte Cornett”
"De sidste 10 uger har været en skøn variation af læsestof, tankestof og selvfølgelig skriveøvelser. Jeg føler, at vi har væltet og vendt mange sten i processen, som alle til sidst har givet mig et solidt anker til at kunne skrive videre med sikkerhed og tryghed i egen skrivestil. Heidi har været en levende og utrolig omfavnende og givende underviser, som jeg kun varmt kan anbefale til alle, der sidder med lysten til at sætte ord på livet”. Anja Busack