Kan du lide at arbejde med hænderne? Er du vild med naturmaterialer? Vil du gerne udfordres? Så er et kursus i pileflet lige noget for dig.
Vi vil lave kurve, fuglefoderhuse, bakker, hjerter, stjerner, kranse, plantestativer og mange andre ting. Du vil lære flere forskellige teknikker og prøve forskellige modeller af. Er du nybegynder, starter vi med noget, der er overkommeligt. Har du flettet før, er der mulighed for større udfordringer. Du kommer hjem med forskellige ting i pil, som du vil glædes over i mange år frem.
Medbring en beskærersaks og en spand eller krukke med sand eller jord til at lave plantestativer og flettede træer i.
Materialeudgifter på kr.175,00 afregnes med underviseren.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 15.03.2025 | 09:00-15:40 | Egebjergskolen, Horsens | Jane Enemark |
Jeg brænder for at være kreativ, arbejde med naturen og passe mine dyr og have. På hjemmesiden www.birkelevnaturkunst.dk kan du se lidt eksempler på det, jeg går og laver. Har du lyst til af kigge nærmere på herlighederne, er du velkommen til at besøge mig i haven eller på nogle af de markedspladser, hvor jeg kommer.