Urban sketching er kunsten at tegne “on the spot”.
En spontan respons til bl.a mennesker, steder, situationer - øjebliksbilleder.
Det betyder at kunne placere sig et sted i et forsøg på at fange og “oversætte” et givet øjeblik i vores liv.
På denne workshop har vi brug for materialer, som hverken vejer eller fylder meget og som vi let kan tage med os.
Materialer: du skal selv medbringe tegnepapir A3 eller A4-format, 2-3 blyanter (2B, 4B eller 6B), et godt viskelæder, blyantspidser, vandfarver, pensel (str. ca. 12) og markere/tuschpenne.
Vi vil gå rundt i Horsens i nærheden af FOF og lede efter steder, hvor vi vil prøve at fange og dokumentere byens atmosfære.