Yoga for let øvede
Denne yogatime er for dig, der gerne vil styrke og smidiggøre din krop, samtidig med at du ønsker en mental pause og mere ro i krop og sind. Dette hold er for dig, der har dyrket yoga gennem nogen tid og gerne vil udfordres lidt på balance, styrke og fleksibilitet. Du behøver ikke at være avanceret yogi, men mød op med et åbent sind.
Udgangspunktet i undervisningen er; at yoga skal være sjovt, udfordrende og skabe balance i krop og sind. Du kan forvente at blive varm i kroppen, og måske opleve at din krop kan mere end du selv troede. Samtidig vil du opleve at komme helt ned i gear, få kontakt til din krop og gå fra timen i en tilstand af ro, nærvær og tilfredshed.
Undervisningen vil være inspireret af forskellige stilarter som hatha yoga, yin yoga og mindful yoga m.m. Du vil opleve både klassiske yogastillinger og stillinger som udføres i et mere dynamisk flow. Andre stillinger kan have fokus på en mere meditativ tilstand, afspænding og at åbne op. Åndedrættet vil være i fokus gennem hele timen.
Der vil løbende blive arbejdet med åndedrætsteknikker. Hver time starter med at ”lande” og forbinde dig til dit åndedræt og din krop, og timen afsluttes med en afspænding, som kan bestå af en visualisering, beroligende musik eller stilhed med fokus på, at du møde dig selv, din krop og dine tanker på en mindful måde.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Mandag 27.01.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
2 | Mandag 03.02.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
3 | Mandag 17.02.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
4 | Mandag 24.02.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
5 | Mandag 03.03.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
6 | Mandag 10.03.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
7 | Mandag 17.03.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
8 | Mandag 24.03.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
9 | Mandag 31.03.2025 | 17:15-18:45 | FOF Horsens | Kirsti Bentzen |
Se alle Se færre |
Yoga og meditation har været en del af min hverdag de seneste 10 år.
Jeg er uddannet i Mindful- og Sanselig Yoga, Living Yolates og Mindfulness.
Derudover har jeg supplerende kurser i meditation, Yoga Nidra og Yin Yoga. I mit tidligere job som lærer har jeg undervist børn i yoga og mindfulness i
håbet om at skabe mere trivsel, nærvær og mulighed for fordybelse.
Jeg har desuden deltaget i mange workshops og retreats både i Danmark og i udlandet, som har været til stor inspiration.
Med min yogaundervisning er det mit ønske at skabe et rum, hvor du gennem bevægelse, meditation og åndedrætsøvelser styrker forbindelsen mellem krop
og sind. Og hvor du giver dig selv en pause fra travlhed, støj og andre stimuli, så du får mulighed for at mærke og lytte til din krop, finde ro og lade op.