Fransk niveau 3 henvender sig til dig, der kan lidt fransk. Vi arbejder videre med det grundlæggende: udtale, hverdagsudtryk og basal grammatik. I løbet af kurset indarbejder vi små dialoger i form af samtaleøvelser, samt læser og arbejder med tekster, der udvider ordforrådet. Kursets sigte er at give dig en grundlæggende viden af fransk sprog og kultur samt gøre dig i stand til at klare hverdags- og rejsesituationer i Frankrig.
I denne sæson begynder vi med de faktuelle tekster i Civilisation-afsnittene, da vi har arbejdet med de andre tekstafsnit i tidligere sæsoner.
Forudsætninger: Du har haft ca. 2 års fransk, f.eks Fransk niveau 2.
Materiale: Début 1, Vibeke Gade, Forlaget Systime (afvent anskaffelse af bog til efter 1. mødegang)
Kopimateriale er indlagt i prisen. Der vil være lektier til hver gang.