Skip to content

Adventskrans med naturens smukke materialer

Glæder du dig også til jul? Når adventstiden nærmer sig, er der ingen bedre måde at være forberedt på end at skabe sin egen unikke og smukke adventskranse.

På dette kursus lærer du, hvordan du binder en krans korrekt og dekorerer den med smukke og unikke elementer, så du kan skabe en smuk adventskrans til julen.

Vi bruger bl.a. gran, kogler, bær og andre naturlige materialer, og du kan frit vælge, så kransen passer ind i dit hjem og din personlige stil. Dit design får du ved valg af farve på de lys du vælger, båndet, den særlige lille kogle eller måske et lille drys sølvglimmer. Mulighederne er utallige.

Adventskransen kan enten bindes på en halmkrans, laves i en oasiskrans eller pyntning af egen adventsstage.

Det lærer du

  • På workshoppen får du inspiration og instruktion i, hvordan du laver smukke adventskranse.
  • Du bliver fortrolig med teknikkerne, og du får vejledning i blomstervalg, og hvilke materialer du kan plukke i naturen, som man normalt ikke lige får øje på.

Medbring

Du skal selv medbringe de stagelys eller bloklys, du ønsker.

Værd at vide

Følgende materiale er inkluderet: Oasiskrans eller halmkrans, lysholdere, 2-3 forskellige slags gran, mos, forskellige kogler, blade og andre naturmaterialer.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 24.11.2024 11:00-14:30 Byens Hus, Hellerup Susanne Kühn
Susanne Kühn blomsterdekoratør
Underviser

Susanne Kühn

Susanne er uddannet blomsterdekoratør og har været det i over 30 år. Susanne har været chef for blomsterafdelingen på SAS Scandinavia Hotel i 12 år, været ejer af interiørbutik på Østerbro og undervist on and off på aftenskole siden 2009.

Susanne finder stor inspiration til sit binderi i naturen, som hun bruger som et kæmpe skattekammer med utrolig smukke ting. Når hun er ude i naturen fylder hun altid lommerne med materialer, som hun bare MÅ have med hjem til fade, krukker og vaser.

Kom og blive inspireret til at få øje på 'skattene' i naturen, når vi arbejder med farver og former på de forskellige workshops.