Det starter med babys første skrig. Tillykke og velkommen til moderskabet.
Det mest meningsfulde arbejde, du kommer til at udføre.
Men også velkommen til en tsunami af forældede kønsroller, mental load og en knækket lønkurve.
Influencer Christina Sander, som har 141.000 følgere på Instagram, er ikke bange for at stikke næsen frem og tale om emnet, der har vundet mere og mere opmærksomhed de sidste år – mental load. Det er noget, vi alle kender, men måske ikke har et ord for – den usynlige byrde, som fylder vores hverdag med små og store tanker om alt, der skal huskes og planlægges.
For mens far løber efter forfremmelsen på arbejdet, så bliver mor lynhurtigt CEO i hjemmet med alt, hvad det indebærer af kalenderstyring, overblik og planlægning. Men ofte bliver hun også den udførende arbejdskraft og kvinder arbejder i snit således en ekstra time i hjemmet hver eneste dag sammenlignet med mænd. Det svarer til ni ugers fuldtidsarbejde om året. Den indsats forventes, men honoreres ikke.
Til gengæld koster det på både bankkontoen, parforholdet og det mentale helbred. Dette foredrag kombinerer humor og skarpe indsigter for at vise, hvordan mental load og ulige forventninger til køn påvirker både forældreskabet og arbejdsmarkedet – og hvad vi kan gøre for at skabe reel ligestilling.
Kom og hør foredraget - det bliver helt sikkert ikke kedeligt.
Unummerede pladser.