Fire foredrag ved kunsthistoriker mag. art. Gitte Tandrup
Renæssancen er fuld af charme og storhed. Det er billedsprog med håb om, at det skønne, det sande og det gode kan blomstre i mennesket. Samtidig buldrer virkeligheden afsted med sine barske krav og situationer.
Hvert foredrag vil give et indblik i to store italienske mestre fra 1400 og 1500-tallet. Man kan leve sig ind i den enkelte mester eller se kunstværkerne i med- og modspil. Ligheder og forskelle dukker frem i billedsprog og temaer. Hvordan er synet på mænd og kvinder, realiteter, idealiteter?
Andre kunstnere er med til at give perspektiv, blandt andet Rafael, Andrea del Sarto, Veronese.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 11.09.2025 | 10:00-12:00 | Horsens Bibliotek | Gitte Tandrup |
2 | Torsdag 18.09.2025 | 10:00-12:00 | Horsens Bibliotek | Gitte Tandrup |
3 | Torsdag 25.09.2025 | 10:00-12:00 | Horsens Bibliotek | Gitte Tandrup |
4 | Torsdag 02.10.2025 | 10:00-12:00 | Horsens Bibliotek | Gitte Tandrup |
Se alle Se færre |
Jeg er mag. art i kunsthistorie fra Københavns og Århus Universiteter. Freelance som underviser, skribent og foredragsholder. Jeg har skrevet adskillige artikler om billedkunst, bl.a. om Botticellis Primavera, om Frida Kahlo og om Værdier i kunst og erhvervsliv. I 1998 udkom min bog Zigzag mod solen, der handler om den centrale danske surrealist og konkret-abstrakte kunstner Vilhelm Bjerke Petersen. Siden har jeg været medforfatter til Idioten og stjernedyret om billedhuggeren Harvey Martin fra 2001 samt Hvad er stjerne, en bog om kunsthistorisk eksistentiel analyse fra 2005. Jeg udgav i 2009 bogen Kandinsky, Klee, Max Ernst, Dali. Modernismen som fortælling. Netop udkommet er Delacroix, Courbet, Manet og Cézanne. Mellem romantik og realisme: 1800-tals kunst som fortælling.