Skip to content

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er gået på juleferie, hjemmesiden er klar til at betjene dig. Vi er tilbage ved telefonerne den 6. januar. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev

HVAD ER CRUELTY FREE MAKEUP OG HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVAD ER CRUELTY FREE MAKEUP OG HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVAD ER CRUELTY FREE MAKEUP OG HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Sonja Tinggård-Jensen, 41 år, har undervist hos FOF siden august 2021 i makeup og ansigtsmaling.

 

HVAD ER CRUELTY FREE MAKEUP OG HVORFOR DET ER VIGTIGT FOR DIG?

Det er meget oppe i tiden at være god ved verden og ved vores planet, men for mig har det været vigtigt i mange år at bruge produkter, der ikke er testet på dyr, som er det, Cruelty Free betyder indenfor makeup branchen.

 

DET HANDLER OM TRYGHED

Det handler rigtig meget om tryghed. Som kursist hos mig, kan man være 100% tryg ved, at de produkter, jeg har med, som kursisterne får lov til at lege med, opfylder alle krav. Det er jo noget, man skal have i ansigtet, så det skal også være noget, man er tryg ved.

 

VÆR NYSGERRIG SOM FORBRUGER

Som forbruger tror jeg også det handler rigtig meget om, at man er undersøgende og nysgerrig. Man skal turde sætte krav til, hvad man putter i hovedet og derved have sin sunde fornuft med ud at shoppe. En god regel er, at så længe det er noget, der er relateret til Danmark eller EU, så er man godt kørende. Udover at man selvfølgelig skal gå efter fornemmelsen af makeuppen på sin egen hud, så handler det jo også om det etisk korrekte i, at dyr ikke skal lide under vores skønhed.

 

DEN MENNESKELIGE RELATION I FOKUS

Hvis man melder sig til et kursus hos mig, så får man det forklaret på dansk. Det er der mange af mine kursister, der savner, ved f.eks. at søge vejledning på nettet. Min målgruppe er primært 40+, selvom der også er yngre kvinder, som tilmelder sig. Men hos kvinder der har rundet de 40, er det ofte svært for dem, når de videoer, de finder på nettet kun er med engelsk tale og unge kvinder, der ikke har samme hud som dem selv og hvor der ofte springes en masse trin over. Hos mig får man altså en sparring, som man ikke kan få via internettet. Vi prøver det af sammen, og på den måde kan kursisterne få svar på deres spørgsmål med det samme. Det er den menneskelige relation, der er i centrum for mine kurser. Derfor er mine hold også altid under 10 deltagere. Jo flere vi er, jo mindre kan jeg nå rundt.

 

SKAL MAN SELV HAVE PRODUKTER MED?

Jeg opfordrer til, at man tager det makeup og de pensler med, man bruger derhjemme, så vi kan have det som udgangspunkt. Der er et tema til hver gang og så tager man kun det med, som passer til det tema, men jeg har også en hel kuffert til fri leg. Vi tager hensyn til sundhed og derfor bruger man f.eks. bagsiden af penslen, når man låner makeup af mig.

 

Vil du gerne blive skarp til at bruge en makeuppensel, så find aktuelle hold indenfor personlig udvikling og makeup her - for dig i Vejle og for dig i Horsens.