Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform, hvor vi via lange blide stræk stimulerer kroppens bindevæv, muskler, led, organer og energistrømme. Yin yoga modvirker effektivt den nedsatte bevægelighed, vi kan opleve med alderen eller i forbindelse med skader/sygdom og stress.
Du vil opleve øget ro, koncentration, smidighed og velvære samt en forløsning af spændinger og blokeringer i både krop og sind.
Der vil indgå åndedrætsøvelser, liggende og siddende stillinger, der holdes i 2-5 min., samt afspænding. Der er maks. 7 deltagere på holdet, der tages individuelle hensyn og stillingerne tilpasses den enkelte deltager. Yin yoga er et frirum, hvor du ikke skal præstere noget.
Glæder mig til at se dig og har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.
Ønsker du at tilmelde dig selve kursusforløbet kan du gøre det her Yin yoga - Hensyntagende
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 08.01.2025 | 14:00-15:30 | Huset Sct. Maria (Vejle) | Karin Attermann |
Jeg har dyrket yoga siden start 90érne, hvor jeg for første gang mærkede yogaens positive effekt. På det tidspunkt var det især den fysiske del af yogaen med mere plads og smidighed i kroppen, men også en øget kropsbevidsthed. Sidenhen blev jeg mere opmærksom på den mentale side af yogaen, med mere energi og overskud samt ro og nærvær.
Jeg har en baggrund som folkeskolelærer med bl.a. idræt som linjefag. I 2012 uddannede jeg mig til Hatha yogalærer i Texas USA, hvorfra jeg har en 200 timers RYT. Derudover har jeg gennemført en Yin-yogauddannelse i Aarhus. Udgangspunktet i min undervisning både i yoga og Pilates er tid og ro til at opbygge styrke og øget velvære, både fysiks og psykisk.