Skip to content

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er gået på juleferie, hjemmesiden er klar til at betjene dig. Vi er tilbage ved telefonerne den 6. januar. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev
krop bevægelse smidighed styrke træning yoga

Yoga i et roligt tempo - Hensyntagende

Yoga i et roligt tempo - Hensyntagende

Hensynstagende Yoga hvor der tages hensyn til individuelle behov og skavanker. 

Holdet er for dig der måske har brug for at skåne knæ, ryg, skulder eller nakke, eller på anden måde tage særligt hensyn til din krop. Vi bevæger kroppen nænsomt og støtter/aflaster ved behov ved hjælp af blokke, tæpper, yogabolster mm. Fokus er på kropsbevidsthed, fordybelse i øvelserne og åndedrættets rytme.

Hver undervisningsgang tager udgangspunkt i et særligt tema; f.eks. ”Jordforbindelse”, ”Bevægelighed i hofter og lænd”, eller ”Plads til åndedrættet ”. Herudfra arbejde vi med øvelser der styrker muskler og led, og andre som strækker og blødgør. Vi træner også balancen og inddrager indimellem små serier af øvelser samt restorative (genopbyggende) stillinger. Alt med henblik på at bevare styrke, fleksibilitet og mobilitet, samt opleve ro i krop og sind.
Vi slutter med en dejlig, guidet afspænding.

Ved tilmelding og betaling til dette hold, bekræfter du hermed, at du deltager i hensyntagende undervisning.
Max. 7 personer på holdet

Hensyntagende undervisning

Hensyntagende træning er undervisning på små hold, hvor der er tid og plads til at give hver enkelt deltager særlig opmærksomhed. 
Vores hold henvender sig til alle med fysiske skavanker, som har brug for specifik træning. På vores hold lærer du de bedste øvelser for netop din krop. 
Vi tilbyder mange forskellige former for hensyntagende træning, hvor du får styrket dine muskler, din kondition og smidighed. 
Med specifik hensyntagende træning kan du forbedre dit funktionsniveau og din livskvalitet.

Ved tilmelding og betaling til nedenstående hold, bekræfter du hermed, at du deltager i hensyntagende undervisning.