Skip to content

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er gået på juleferie, hjemmesiden er klar til at betjene dig. Vi er tilbage ved telefonerne den 6. januar. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev
Efterfødselstræning med baby efterfødsel træning mor barn mortræning morfit

Efterfødselstræning

Efterfødselstræning

Som MORtionsvejleder og fysioterapeut, er jeg klar til at guide dig i gang med din efterfødselstræning. 

Der er meget misinformation og mange myter ift graviditets- og efterfødselstræning og det kan skabe usikkerhed for mange kvinder – dette kan medvirke til at mange kvinder under graviditeten, og efter, bliver inaktive. Jeg vejleder dig i gang med din træning og igennem myterne, med fokus på at skabe mindre bekymringer og mere bevægelse, så du trygt kan lære din krop at kende igen efter fødsel/kejsersnit.

Vi skal træne hele kroppen, men med særligt fokus på de muskler der har været hårdt belastet under graviditeten – og de muskler som måske har været brugt for lidt – så du bliver en stærkere mor med mere fysisk og mentalt overskud. Vi træner styrke, kondition og afspænding. Babyerne bliver, når det er muligt, inddraget i træningen, så de også bliver stimuleret mens mor træner.

Jeg vil løbende komme ind på relevante emner så som bækkenbunden - og træning af den, og delte mavemuskler. Jeg lægger vægt på at gode træningsoplevelser og at vi sammen skal få et trygt og sjovt træningsfællesskab – selvom vi er et hold er der naturligvis plads på individuelle tilpasninger. 

Træningen vil foregå i en uformel og behagelig atmosfære hvor der selvfølgelig også er plads til din baby. Der er plads til at typer kvinder – både dem med masser of træning erfaring og dem som først lige starter 

 

Bemærk:

  • Der er gratis parkering lige udenfor døren.
  • Barnevogn skal sættes udenfor ved indgangen. Tag baby og liften med indenfor.
  • Er du i tvivl om din krop er klar til træning, så rådfør dig med din læge.
  • Tag gerne en flaske vand med, FOF har alt det udstyr der er brug for til træningen.
  • Der kan koges vand og laves kakao, kaffe og te, det er gratis.
  • Der er køleskab og mikroovn til fri afbenyttelse.