Skip to content

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er gået på juleferie, hjemmesiden er klar til at betjene dig. Vi er tilbage ved telefonerne den 6. januar. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev
Yoga mod Stress FOF Vejle

Yoga mod stress

Yoga mod stress

Rigtig mange af os har været under mere pres end ellers det seneste år. Måske er du en af dem? 
Derfor er det vigtigt, du passer ekstra godt på dig selv. 

Yoga er fantastisk mod stress og travlhed, fordi det afstresser både fysisk og mentalt. Hele nervesystemet, som er på overarbejde, når du føler dig stresset eller presset, falder til ro ved hjælp af yogaen, hvilket er vigtigt, så kroppen ikke sender stresshormoner ud i systemet konstant. 
Du vil, ved hjælp af yogaen, få en øget kropsbevidsthed og med simple øvelser, får du sendt opmærksomheden fra hovedet ned i kroppen. 
Yoga mod stress er en yogastund med masser af nærvær og en fornemmelse af balance og velvære til krop og sjæl. 

Du behøver ikke være ramt af stress for at deltage, måske trænger du bare til at geare ned og lytte til kroppens signaler.

Handicap/Hensyntagende undervisning

Handicap/Hensyntagende træning er undervisning på små hold, hvor der er tid og plads til at give hver enkelt deltager særlig opmærksomhed. 
Vores hold henvender sig til alle med fysiske skavanker, som har brug for specifik træning. På vores hold lærer du de bedste øvelser for netop din krop. 
Vi tilbyder mange forskellige former for hensyntagende træning, hvor du får styrket dine muskler, din kondition og smidighed. 
Med specifik hensyntagende træning kan du forbedre dit funktionsniveau og din livskvalitet.

Ved tilmelding og betaling til nedenstående hold bekræfter du, at du har et handicap relateret til den undervisning, som du tilmelder dig.