Skip to content

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår. Kontoret er gået på juleferie, hjemmesiden er klar til at betjene dig. Vi er tilbage ved telefonerne den 6. januar. Er du ikke tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du klikke på linket til højre 👉

Tilmelding til nyhedsbrev
sang sangundervisning stemme musik

Lær at synge 2

Lær at synge 2

Sang er sundt!

Med musikken udtrykker vi vore følelser; giver dem musisk sprog, som vi kan træne, nuancere og udvikle til bedre mental balance. Det personlige arbejde med åndedræt og støtte stabiliserer pulsen og nervesystemet, som giver ro til hele kroppen i en presset hverdag. Mens fællessang synkroniserer åndedræt og stemning, så arbejdspladser med fælles morgensang mærkbart mindsker konfliktniveauet.

Befri din stemme, kend din sangerkrop og find din egen klang.

Vi renser ud i de dårlige vaner for at mindske stemmeslid og i stedet opnå stemmemæssig udholdenhed.

Lær at synge 1 og 2 er begynderundervisning i en mindre fokuseret gruppe.

Faste elementer som opvarmning, åndedrætsøvelser og støtteøvelser giver redskaber til at arbejde videre med en solid sangteknik. Kurserne arbejder med kroppen som dit medfødte instrument, så kom i løst tøj og medbring vand.

Lær at synge 2 arbejder med at kende og forstå sine og situationens begrænsninger og at få det bedste ud af dem. Brug kurset til såvel større selvkontrol og selvbevidsthed, som bedre klang, puls og rytme i din performance.

Vi synger på dansk. Som forberedelse kan du kigge på følgende sange:

  • Den danske sang er en ung blond pige
  • Lysets engel går med glans
  • Velkommen i den grønne lund
  • Det er i dag et vejr et solskinsvejr