Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
Hvis du har gået på et hold i efteråret, som fortsætter til foråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 6.-29. november. Alle forårets hold bliver lagt online 12. december.
I efteråret 2020 sad Mathilde Walter Clark isoleret i sit hjem og så de nationale minkaflivninger på tv, men billederne stemte ikke overens med den historie, der blev fortalt.
Vi hørte om papir – om jura og hjemmel og om hvis skrivebord noget lå på hvornår. Men hvorfor stod vi pludselig i døde dyr til knæene? Hvem var de egentlige ofre? Hvem var de skyldige? Er der overhovedet nogen, der går fri? Og hvad sker der med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier? I det øjeblik man opfatter dyrene som dyr – og ikke som ting – ændrer historien sig fundamentalt.
Som var det en kriminalgåde følger Mathilde Walter Clark et andet spor end medierne. Sporet fører ud i verden – til gaskamrene i USA, til korruptionsbekæmpelse i Kina, og til opdagelsen af hvordan man hjemme i Danmark slanker en mink.
Undervejs bliver mediedækningen og de historier, vi bliver præsenteret for, taget grundigt ved vingebenet. Oplev et levende og spændende foredrag med udgangspunkt i bogen »Det blinde øje«, hvor vi får et helt nyt perspektiv – ikke bare på et stykke Danmarkshistorie vi troede vi kendte – men på os selv.
Foto: Lærke Posselt.
Mathilde Walter Clark har skrevet adskillige romaner, inklusive »Priapus«, »Gips« og gennembrudsromanen »Lone Star«, som også er blevet udgivet i USA.
I 2020 slog hun igennem som essayist med den anmelderroste og genrefornyende »Huset uden ende«. I september 2023 udkom »Det blinde øje«, som også vandt Politikens Litteraturpris samme år.
KU.BE’s populære spisested SPISE.STUEN har sammensat en lækker menu til FOF København og Nordsjællands gæster, som kan nyde en lækker tapasanretning inden arrangementet. Book bord og bestil maden her.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 20.11.2024 | 19:00-21:00 | KU.BE, Frederiksberg | Mathilde Walter Clark |