Skip to content

CRISPR: Den medicinske revolution

CRISPR: Den medicinske revolution

Du kan nu komme helt tæt på en teknologi, der revolutionerer vores arbejde med sygdomme.

Niveauet er højt, og du vil blive tilpas udfordret, når professor Jan Gorodkin fortæller om de muligheder og udfordringer, som den nye teknik rummer.

Med CRISPR-teknologien kan forskere ændre i gener, klippe gener ud og sætte nye gener ind. Man kan bruge CRISPR til mange ting f.eks. at genmodificere planter, så de bedre kan klare klimaforandringer og helbrede genetiske sygdomme. Menneskets arvemasse, genomet, består af ca. 3 milliarder basepar (A-T og G-C), der er byggeblokkene i det dobbeltstrengede DNA, som kromosomerne er opbygget af.

DNA kan betragtes som meget lange strenge, der indeholder information. På tilsvarende vis, som en harddisk indeholder forskellige filer, så udgøres forskellige regioner i DNA'et af gener. Gener kan strække sig over tusinder eller titusenderne af baser på hver af de to DNA-strenge. Hvert enkelt individ har sin egen udgave af generne med varianter af nogle af baserne. Nogle af disse varianter (også kaldet mutationer) kan give anledning til sygdomme, som f.eks. hvis et A er erstattet af et C. Og det er disse mutationer, man med genteknologi er interesseret i at korrigere.

Med introduktionen af den Nobelpris-vindende og revolutionerende CRISPR-teknologi har man opnået en langt mere agil og bedre gen-saks end tidligere, der nu kan designes til at klippe næsten alle steder i genomet, hvor man kunne ønske sig. Når CRISPR saksen har klippet i DNA'et, kan erstatnings-DNA med den korrigerede mutation indsættes ved brug af f.eks. cellens egen reparationsmekanisme.

CRISPR bruges også aktivt i genforskningen, når man f.eks. fjerner eller slukker for generne, så man kan studere, hvordan de øvrige gener påvirkes. Dette er bl.a. brugbart i sygdomsmodeller på både celle- og organismeniveau. Et væsentligt aspekt i anvendelse af CRISPR-teknikken er brug af avancerede computerprogrammer, der er baseret på kunstig intelligens.

Jan Gorodkin

Om foredragsholderen

Jan Gorodkin er professor ved Københavns Universitet på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab. Denne aften vil han fortælle om CRISPR-teknikken, dens muligheder og de udfordringer, den nye teknik rummer.

Publikum til foredrag ved FOF København

FOREDRAG OG DEBAT

Se alle aktuelle foredrag