Skip to content

Finsk – niveau A1

Har du allerede en smule kendskab til finsk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du tidligere færdiggjort vores kursus i finsk for begyndere?

Dette kursus er en god forberedelse til din familiebesøg, ferie eller forretningsrejse i Finland, hvor du ønsker at begå dig på grundlæggende finsk. Kurset er en fortsættelse af FOFs begynderkursus Finsk – begyndere, så hvis du allerede har en smule kendskab til finsk eller måske tidligere har deltaget i et begynderkursus i finsk, så er dette kursus måske noget for dig.

På kurset udvider vi ordforrådet og træner elementær talefærdighed. Mens vi bliver mere fortrolige med at bruge de hyppigst brugte kasus i almindelige hverdagssituationer, får vi samtidig undervejs også indblik i finsk kultur og samfundsforhold, når vi læser små aktuelle nyheder og ser korte filmklip i undervisningen.

Progressionen på A1-kurset er langsom, så alle kan følge med, og den grammatiske gennemgang lægger op til at kunne bruge sproget i hverdagen inkl. den finske sprogs talesprogsvariationer.

Værd at vide

Udover aktiv deltagelse i undervisningen skal man være indstillet på ca. 1-2 timers ugentligt hjemmearbejde.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

  • Dato 25.09.2024-29.01.2025
  • Adresse KBH K, Nørregade
    Nørregade 7 C, 1.th.
    1165 København K
  • Lokale Lok.6
  • Bemærkninger Undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet inkl. digital adgang til lydfiler og supplerende pdf’er (ca. 375,00 kr.) kan købes ved fællesbestilling første mødegang. Undervisningsmaterialer er ikke inkluderet i kursusprisen. Du er velkommen til at kontakte underviser Rosanna Lavendel Frost på e-mail info@finsksprogogkultur.com eller tlf. 3119 1225 (tir/ons i tidsrummet kl. 12-15), hvis du har yderligere spørgsmål til kurset.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 25.09.2024 18:55-21:00 KBH K, Nørregade Rosanna Lavendel Frost
2 Onsdag 02.10.2024 18:55-21:00 KBH K, Nørregade Rosanna Lavendel Frost
3 Onsdag 09.10.2024 18:55-21:00 KBH K, Nørregade Rosanna Lavendel Frost
Se alle Se færre
Underviser

Rosanna Lavendel Frost

Uddannelse: Jeg har en erhvervssproglig baggrund fra Syddansk Universitet i Sønderborg og har de sidste 25 år hovedsageligt beskæftiget mig med sprogundervisning i finsk og dansk på sprogcentre og aftenskoler. Som led i mine studier på universitetet har jeg haft et studieophold som handelspraktikant på Kongelig Dansk Ambassade i Helsinki, som har givet mig et yderst lærerigt indblik i det finske erhvervsliv.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet med bl.a. personaleledelse på et sprogcenter, SoMe-marketing på det finske marked og nu som selvstændig finsk underviser og oversætter.

Andet: Jeg er født og opvokset i Helsinki i Finland, og det er en stor glæde for mig at kunne bruge mit modersmål til at lære mine kursister et så eksotisk sprog som finsk lige fra de 15 kasus til at kunne anvende talesprog i autentiske hverdagssamtaler.

I min undervisning tager vi altid udgangspunkt i deltagernes færdigheder og bygger lige så stille mere ordforråd og grammatiske strukturer op på det, vi har lært. Det er ingen hemmelighed, at det kan være en udfordring at lære et nyt sprog, men jeg vil gøre alt for, at det kan blive en sjov rejse for alle at lære finsk!