Har du allerede en smule kendskab til finsk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du tidligere færdiggjort vores kursus i finsk for begyndere?
Dette kursus er en god forberedelse til din familiebesøg, ferie eller forretningsrejse i Finland, hvor du ønsker at begå dig på grundlæggende finsk. Kurset er en fortsættelse af FOFs begynderkursus Finsk – begyndere, så hvis du allerede har en smule kendskab til finsk eller måske tidligere har deltaget i et begynderkursus i finsk, så er dette kursus måske noget for dig.
På kurset udvider vi ordforrådet og træner elementær talefærdighed. Mens vi bliver mere fortrolige med at bruge de hyppigst brugte kasus i almindelige hverdagssituationer, får vi samtidig undervejs også indblik i finsk kultur og samfundsforhold, når vi læser små aktuelle nyheder og ser korte filmklip i undervisningen.
Progressionen på A1-kurset er langsom, så alle kan følge med, og den grammatiske gennemgang lægger op til at kunne bruge sproget i hverdagen inkl. den finske sprogs talesprogsvariationer.
Udover aktiv deltagelse i undervisningen skal man være indstillet på ca. 1-2 timers ugentligt hjemmearbejde.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.