Skip to content

JULEFERIE: FOF holder juleferie fra og torsdag den 19. december kl. 12:00 til og med søndag den 5. januar 2025 - men alle vores kurser, foredrag og kulturhøjskoler ligger klar til tilmelding. Ses vi?

foredrag om olivenolie

Bliv klogere på olivenolie

Bliv klogere på olivenolie

Olivenolieforedrag med smagning

Casa di Rosa Olivenolie er ejet af søstrene Ellen og Mette Lundqvist.

Ellen der har boet i Italien siden 2001, har arbejdet med olivenolie igennem de sidste 11 år, hvor hun står for den daglige drift i olivenlundene. Mette bor i Danmark og tager sig af administration.

Ellen fortæller om Umbrien i Italien, om pasning af oliventræerne og ikke mindst om høsten og presningen af olivenfrugterne. Hun fortæller om olivenolie-kvaliteter, om kold-pres, om udfordringerne ved at dyrke oliven og om, hvorfor en olivenolie høstet fra de samme træer ikke smager ens fra år til år.

Hele foredraget er understøttet af flotte billeder fra området samt detaljerede billeder af høsten og forarbejdningen på den lokale mølle. Undervejs smager vi på tre forskellige olivenolier; sidste års høst, dette års høst og til sammenligning en populær olie fra supermarkedet.

Efter foredraget vil der være mulighed for at købe olie fra årets olivenhøst.

OBS
Foredraget afholdes centralt i Svendborg. Nærmere oplysninger herom kommer senere