Skip to content

JULEFERIE: FOF holder juleferie fra og torsdag den 19. december kl. 12:00 til og med søndag den 5. januar 2025 - men alle vores kurser, foredrag og kulturhøjskoler ligger klar til tilmelding. Ses vi?

Digital billedbehandling

Digital billedbehandling

Hvis du lægger billeder ud på sociale medier eller samler dine billeder i fotobøger, er dette kursus helt sikkert noget for dig

I kurset er der fokus på den basale redigeringsteknik. Vi gennemgår indstilling af lys og kontrast, som er væsentlige elementer i et godt billede. Desuden lærer du om farvejustering, hvordan du gør billedet skarpere og foretager mindre retoucheringer. Vi vil komme ind på billedkomposition, skalering og beskæring, og vi ser på brugen af lag.

Emner i kurset
Lys/kontrast
Farvestik
Farvetone og mætning
Markering og fritlægning af objekter
Forøgelse af skarphed/sløring
Beskæring
Lag
Billedmanipulation

Som redigeringsprogram bruger vi GIMP, som er et gratis program, lige til at downloade og installere uden brug af licens. GIMP stiller ikke store krav til computerens ydeevne.

Dette er et begynderkursus, men du skal have grundlæggende kendskab til filhåndtering og selv kunne installere GIMP på din egen bærbare computer, som du skal bruge i undervisningen.